Kender I ikke de dage, hvor man bare ikke skulle have trådt ud af sengen?! Sådan en dag havde jeg i går. En store-tudedag, rent ud sagt. Dagen startede egentlig ok. Var i god tid med begge piger og tog det stille og roligt. Holdte og ventede på bussen med pigerne som vi plejer hver morgen. Men ja – BANG og bilen fik kæmpe bule og rids. Den historie kan i få på et andet tidspunkt. DÅRLIG start på dagen. Jeg var noget ved siden af mig selv hele dagen i går. Nok mest pga. chokket. Tabte og spildte ting HELE tiden og var i min helt egen lille verden. Havde det heller ikke helt godt fysisk. I går aftes smed jeg osten i skuffen, da jeg smurte madpakker og glemte at smøre ungernes middagsmadpakke, mem huskede formiddagsmad og min egen madpakke. Jamen for pokker. Det kørte bare ikke i går.
Jeg har også måtte indse, efter nogle hårde spark bagi, at jeg må geare ned. Jeg kan ikke holde til at rende og hoppe rundt med hund. Det er begrænset hvad jeg går i dagligdagen, og det kun jeg går – gør så ondt. Har ondt i hele min gravide krop og nogle slemme plukveer for tiden. Plukveer, der bider og gør ondt i lænden. Phoenix skal jo gerne blive derinde noget tid endnu. SÅ ro skal der til. Havde virkelig tudedag i går – da jeg måtte indse at det ikke kan gå mere. Det er heller ikke sjovt at træne, hverken for hunden eller jeg, når jeg døjer sådan og ikke er glad fordi jeg har ondt. Men det har godt nok været svært at indse og forstå at jeg ikke kan det samme som før. Det er så uretfærdigt, synes jeg. Jeg har meldt fra de kommende kursuser i fremtiden. Skulle have været en hel weekend i Tranum denne weekend – og har et kursus her sidst i januar. Det bliver der desværre ikke noget af. Må lytte til fagpersonerne og lytte til min egen krop og holde mig i ro.
Dog fik jeg den bedste nyhed i går – at min bedste-veninde har født. Hun har født en lille pige. En lille Frida 
Kan næsten ikke være i min selv af bare glæde over det og glæder mig til de har overskud til vi kan komme op og se og holde! 