I går var jeg ved min jordemoder og alt var som det skal være. Phoenix blev skønnet til at veje 3200 gr. Noget over gennemsnittet som ligger på 2800 gr. Symfysemål blev skønnet til 37 cm også en del over gennemsnittet. Men alt er som det skal være og ingen grund til bekymring. Har jo født store piger, så det går jo nok.
Jordemoderen mente jeg måske var heldig denne her gang, at jeg ikke skulle gå over tid, da det er en dreng jeg venter mig. De plejer at komme før. Men, men, men – jeg regner stadig med de 10 dage over tid – så kan jeg næppe blive skuffet. ha ha..
Jeg fik i går malet fejelister i køkkenet. Det var nu ikke så slem en opgave, for jeg kunne sidde nede og skubbe mig frem over gulvet. Det er mere det der op og ned – det kan jeg ikke klare.