I dag var så også en af de dage hvor alle aftaler skulle falde oveni hinanden.
Først skulle vi til samtale med vores dagplejer og kommunens pædagog om hvordan Chili udvikler sig osv. Om hun er klar til at komme i Børnehave til sommer. Det gik over al forventning. Hun er godt med i det hele og fik kun ros! SKØNT! John tog tidligt fri så han kunne være med til mødet ved middagstid. Lidt over kl 14. måtte jeg dog køre, fordi jeg havde en aftale med Jordemoderen i Dronninglund. Går jo til ekstra tjek pga baby vendte forkert sidste gang. I dag vendte den dog rigtigt igen og jeg slipper vist for de ekstra tjek. Dejligt! Baby blev skønnet til at veje 3 kg – en ordentlig basse! Da jeg var færdig kunne jeg lige nå at hente Chili fra dagplejen og sidder nu og får lidt at spise inden turen går til gymnastik…