I dag var vi til “marked” oppe hos købmanden. Han havde 1000-vis af flotte blomster til haven. Vi fik købt lidt blandet som vi skal i gang med at plante ud i dag. Mit store projekt bliver at lukke hullerne til i haven som John har gravet op til bl.a. drivhus og sandkasse. Drivhuset blev jo af gode grunde ikke til noget – så nu vil jeg altså have det hul lukket. Det ser grimt ud.
Vi har fået anlagt et bed og sat nogle blomster i krukker. Så fint!
Senere skal vi over til Grethe og sætte strøm på hestehegnet så hestene kan komme derover og gå. De valgte jo igen at bryde ud for et par dage siden i deres lille luftefold. Men vi ved de bliver i hegnet ovre på engen – for der er jo græs
Vi var også lige et smut forbi Maskinforretningen efter en følgrime til Brutus. Vi skal jo have dem hjem hver nat og bliver nød til at have en grime på når vi skal over vejen herude. Chili valgte en med lyserødt på – Sølle hest..