Har haft en rigtig hyggelig dag sammen med Lotus. Først kom sundhedsplejersken og kiggede på Lotus. Hun var helt som hun skulle være den lille pige og måske endda lidt foran – Det er jo altid dejligt at høre – og man bliver jo så stolt som mor, når man hører sådan noget.
Efter sundhedstjekket pakkede jeg hurtigt min pc, Lotus´sager og drønede afsted mod Børglum. Havde lovet at komme op og hjælpe Birgitte med noget opgave. Det var rigtig hyggeligt og dejligt at få snakket, selvom vi arbejdede samtidigt og Lotus afbrød os et par gange. Endnu bedre var at John havde lavet mad da jeg kom hjem
Chili er lidt pylret i dag. Hun var styrtet på sin cykel i børnehaven. Der var Fri-Legetøjs-dag. Så de måtte selv bestemme hvilket legetøj de måtte have med. Chili ville så gerne have sin cykel med og det fik hun. Hun havde endda sin hjelm med – meeen, jeg har en mistanke om hun nok ikke lige har haft tid til at tage den på Hun har i hvert fald den ondeste bule i panden og er noget kun ked af det når vi kommer til at nævne den eller hun selv rører ved den ved et uheld. Av av…