Vi endte inde hos Bitten og Jørgen istedet. Det var ellers meningen de skulle komme over til os, men da de skulle have flyttet et stort bord til barnedåben på søndag – var det bedst John lige kom og hjalp med det. Vi fik købt pizzaer og drukket en 3 flasker rødvin. Behøver jeg at sige, at det var hyggeligt? Vi glæder os til på søndag hvor vi skal til barnedåb med deres lille pige. Jeg skal lege fotograf denne dag (hvilket jeg er noget kun spændt på og meget beæret over at have fået lov til).
John fik sendt 6 ansøgninger afsted i dag hvor de 2 af dem var uopfordret. Vi håber og krydser fingre for noget af det giver pote. Ville godt nok være dejligt. Hans dage på MAN Diesel er jo talte. Såååå, hvis I kender nogen, der kender nogen, der kender nogen der lige mangler en mand som John – så sig endelig til.
Imorgen skal vi vist ud og ose lidt og bruge lidt af de gavekort vi har fået. Vi skal helt sikkert ud og se på et anlæg til stuen. Det mangler vi virkelig. Regner med vi runder af i Fr.havn – hvor turen går forbi Berit.
God nat alle sammen og sov godt
Leave a Reply