Altså var da ved at rive håret ud på mig selv over jeg ikke kunne putte billeder på hjemmesiden her. Havde fat i udbyderen, som kunne fortælle mig at jeg skulle benytte en anden browser – altså explorer. Hmm – nej, for jeg har jo aldrig haft problemer før! MEN, så slog noget mig – jeg havde da godt nok i sidste uge opdatereret mit safari og tænkte måske det kunne være det? En online veninde tjekkede også denne side fra hendes explorer – der virkede det fint. Hmm. Jeg fjernede det nye safari og hentede den gamle version. Nu virker det. Kan så ikke helt forklare hvorfor det ikke virker på min mac i Firefox?!? Der har jeg ikke hentet nyt. bum bum bum. Men vigtigst er da, at det virker igen.
I den anledning får I lige et pletskud fra vores bryllup som lovet:
Min far, faster Sonja og Ingolf, faster Alice og Erling, tante Anna Grete og onkel Åge
I dag var jeg til ridning med Mette og igen må man sige hendes dejlige hest overraskede os. Den tog det hele i stiv arm. Så flot. Næste torsdag er vi rykket op til det andet hold for de mere øvede ryttere. Det glæder jeg mig meget til – selvom jeg også frygter det bliver rigtig hårdt – men helt sikkert lærerigt.
John kørte over til Svend Åge og Birthe for lidt tid siden. han har fået så ondt i hovedet og nakke og ville lige hente nogle hovedpinepiller derovre. Tror så de er faldet i snak – ganske som de plejer. Han kommer nok hjem når han er sulten igen. hæ hæ.