I aften står den på masser af Pizza, rødvin og hygge med Bitten og Jørgen inde i Hjallerup. Det er slet ikke så tosset endda! Chili har fået lov til at blande slik inden vi skal derover – så kan hun få det med derhen og hygge sig med det.
Da jeg kom hjem fra børnehaven så jeg at der stod et legehus bag vores hus. Juhuu, så nåede det at komme. Tak Morfar! MEEN, jeg tror ikke det kan komme ind og stå – det er noget større end vi regnede med. Men nu må vi se. Det er fint til gederne. Tror de bliver rigtig glade for det. De kommer jo hjem på søndag. Mette og familien kommer også over til “barsels-visit” og ser de søde små og jeg vil kaste mig over et forsøg med en hjemmebagt kage og brygge noget kaffe. Skal nok blive hyggeligt.
I dag skal der styr på alt vores vasketøj. Synes ikke jeg gør andet end at vaske tøj for tiden. Lotus er jo i fuld gang med at smage, kaste og spilde alt sit mad – og hun skifter derfor tøj et par gange om dagen. Men, heldigvis er det jo kun en overgang.. Håber jeg! hi hi.
Leave a Reply