Her kan I se udsigten fr mit arbejde. Der er blevet så fint og flag er oppe. Vi venter jo Dronningen og Prinsen i dag på Rådhuset. Jeg fik igår lov til at “prøvekøre” den røde løber. Det kunne man da godt blive helt glad for. hæ hæ. Dagen i dag er ellers en normal arbejdsdag. Men, tror da den bliver lidt afbrudt når parret ankommer hertil. Det bliver da spændende.
Griner stadig over det Mette fortalte mig her til morgen. Hun havde set hele tre storke på deres hestemark. Jaaa…. hvad mon det skal betyde Mette?!? 1=Morten, 2=Merle og 3=En på vej?
Mette og jeg tog ud for at træne kvadrilleprogram i går aftes. Det gik fint. Jeg tabte dog lige sutten et øjeblik, fordi jeg havde så travlt med at lure dem, der kørte forbi og kiggede på os. Men det gik virkelig godt. Vejret var ikke det bedste, men vi arbejdede os til varmen og så gik det hele jo alligevel.
Er lidt bekymret over vejret til weekenden. Har jo maj-fest på fredag i Børnehaven og min fødselsdag på lørdag. Ville da være trist med regn. De lover indtil nu 9mm regn lørdag. Det er selvfølgelig ikke alverden. Men trælst alligevel. Havde håbet på sommervejr. Men, vi skal nu nok finde ud af noget. Vi har en god back-up plan så vi kan sidde i tørvejr og varme. Det skal nok gå.