Er vel hjemme igen efter en dejlig juleaften i Elling hos Johns far og mor. Johns bror var der også og holdte jul. Harley var også med og hyggede sig sammen med Vitus, Samba og Silas. Ungerne fik simpelthen så mange gaver. Godt vi havde taget traileren med – ellers havde vi ikke kunne have det hele med hjem igen. Vi fik lov til at låne et værelse hos Johns forældre. Lotus gik selv i seng efter gave-udpakningen. Eller det vil sige, at hun lagde sig på sofaen og faldte i søvn. Bette pus. Desværre opdagede vi midt i gaverne – at vi havde taget Annikas gave med til Frederikshavn. Ups! Det var ikke meningen. Jeg skyndte mig derfor i bilen og drønede til Rakkeby med hendes gave. Hilste lige på og fik smagt på deres Ris A la mande. En lidt træt morfar med måske lidt tømmermænd lå og sov. tsk tsk. Ikke sådan at blive gammel og træt efter sådan en julefrokost dagen før på Nørvang. tsk tsk!! Vi holdte jo en lille julefrokost lille-julleaften. Det blev rigtig godt. Vi fik lavet noget godt mad og fik delt en god flaske snaps. Så kørte det ellers bare!
Julemanden kom også ud på farmen med gaver til ungerne. Chili var lidt bange for “farmors julemand”, som hun selv sagde. Men hun tog da glædeligt imod hendes gave. Rigtig dejlig juleaften…
Inden vi ankom til Elling var vi lige en bette vej forbi kirkegården i Brønderslev. Mor skulle også have en lille julegave. Jeg købte en lille engel til hende, som kan passe på hende.
I dag er dagen gået med at samle legetøj og spille Wii. Chili fik en Wii med en masse spil til. Jeg er gået helt i barndommen med Super-Mario! Det spillede jeg jo selv som lille pige. Fedt! Vi lader op til årets julefrokost med Johns familie i morgen middag.
Jeg fik min længe ønskede ride-sikkerhedsvest, min yngslings parfume og to cowparade-køer af John. Fik en flot Poul Pava dug, en stor Poul Pava skål og fad og så har jeg jo fået min nye samsung telefon. Bestemt et godt gaveår! Chili fik en masse flotte barbier, en wii med to spil, smølfe danse spil, Super Mario spil, et penalhus af hendes søde veninde Julie, en toilettaske med lidt skønt grej i, tre disney-film, et vennespil af hendes bedste ven, Morten, et sminkesæt og et frisørhovede/sminkehovede. Lotus fik en masse skønne dukkeliser. En briodukkevogn og en alminde dukkevogn/klapvogn med indbygget lift, puslespil og trælegetøj, et sødt sæt tøj af sin onkel og tante, et sengesæt til hendes dukkevogn. John fik en masse gode trøjer, Rammstein cden (den nye), billetter til D.A.D i april, en hammer og i fællesgave fik vi en bordskåner af Chili, som hun selv havde lavet i Børnehaven. Lotus havde lavet et billede af hende selv med hendes fod- og hånd-aftryk.
Den sjoveste gave går til gaven fra Bjarne til John. Vi skreg af grin. Bjarne havde godt nok skrevet til mig, at jeg ikke måtte vise John sin gave før han skulle pakke gaver ud. Så jeg lod gaven ligge i en pose og ind under træet med den. Det var den sidste pakke vi kom til og… ja…. HVAD MON DET ER??? Vi har ikke turdet pakke den ud… tænk hvis det er en snydepakke… ha ha ha… VI gætter ALDRIG hvad det er!!??!?!
Vi er meget glade for vores gaver i år. Tusind tak alle sammen!!
En af dagene skal vi også over til Birthe og Svend Åge med deres lille ekstra julegave. Vi har fundet en bette killing til dem – Gråmis. Det er Lasse og Ann, der har nogle gode forbindelser. thi hi.
Og så lige en lille undskyldning til venner og familie. Vi fik simpelthen ikke taget os sammen til at skrive vores julebrev i år. Vi beklager meget og håber vi kan tage revanche næste år! Glædelig jul og godt nytår til jer alle herfra!