Dagene fylder lidt sammen, til trods for man har et job at passe og tre børn, der skal passes og skal hjælpes med skole og aktivering. Pigerne er gode til at finde på ting at lave.
I går lavede de hjemmelavet pasta, som de morede sig meget med at lave. Og så lavede de pandekager til eftermiddagspausen.
Igår var der billedkunst på programmet herhjemme. Ungerne fik den idé at de ville male æg til Christina, der havde fødselsdag i går. Så i gang de gik og senere var vi oppe med en bakke æg, en perleplade Fønne havde lavet og det kranie vi fandt i går, gav vi til Christinas søn, som elsker sådan noget. Tror og håber det skabte lidt glæde.
Vi fik travet vores daglige tur i skoven, alle mand. Det er så vigtigt lige at komme ud og lufte hovedet og få gang i kroppen. Geder er selvfølgelig også blevet besøgt og klappet en del. Er meget taknemmelig over vi bor hvor vi bor og vi har muligheden for at komme ud og der altid er noget at give os til.
Vi måtte også aflyse vores deltagelse i min fætters bryllup i maj. Det er det eneste rigtige og ansvarlige at gøre. Selvfølgelig brand-ærgerligt, men det kan ikke være anderledes som situationen er lige nu. Konfirmationerne er flyttet til sidst i august i år?!? JA, det er helt vildt. Så synd for dem der skal konfirmeres i år. De unge mennesker har nok sværere ved at forstå situationen end vi voksne har det.
Lotus og jeg tog en tur ud med Bimmer i det gode vejr. Elsker simpelthen de lyse timer vi er gået i møde.