Mandag morgen. Jeg ved ikke, hvad der gik galt i mit hoved, men jeg havde planlagt, at jeg og John skulle stå tidligt op, tage ned til svømmehallen og få en god morgentræning. Ganske som vi plejer inden arbejdet kalder.
Vi kom hurtigt ud af døren, fyldt med energi. Eller så meget energi man nu kan have en mandag morgen. Vi kunne mærke den kolde, friske luft mod ansigtet, mens vi drog afsted. Kom så langt som til parkeringspladsen ved svømmehallen, og… hvad ser vi? Låst dør. Slukket lys!? Jeg kigger på John. Han kigger på mig. Vi kigger på hinanden og indser, at svømmehallen var lukket.
Øv! Så var der ikke andet at gøre end at vende om og skynde os hjem. Vi hoppede ind under dynen og kunne sove en time længere. Det viste sig at være en god idé – jeg mener, hvad er bedre end at sove lidt længere på en mandag, når man har haft en “vinterferie” i tankerne i flere uger? Det er noget, jeg kunne blive vant til.
Og ved du hvad? I dag sov vi også længe. Det kan altså noget at arbejde hjemmefra, især når man har været vant til at stå tidligt op. Jeg har de sidste par dage arbejdet hjemme, og fra i dag går vi alle ind i vinterferien – og det betyder, at ungerne snart er hjemme! De har virkelig været savnet. Der er en helt særlig følelse af, at huset bliver komplet, når de er hjemme, og jeg glæder mig til at få tid sammen med dem.
Så selvom svømmehallen var lukket, og vi måtte ændre på vores “mandag-morgensvømmetur-planer”, har det været en god start på ugen alligevel. Nå, men nu er det tid til at få ordnet vinterferieplanerne. Vi skal trods alt holde os aktive – når vi altså ikke sover lidt længere. 😄