I dag er vores søde små killinger 5 uger gamle ❤️ I går var de med ude for første gang. De synes græsset var noget underligt noget at rende rundt i.
Royal Run Brønderslev 2024
Granitstenmel til bålpladsen
Var i dag i Rakkeby med takkekort fra Lotus og blev inspireret til at lægge granitstenmel omkring bålpladsen. Vi spiste frokost deroppe og så gik den ellers hjem og i Jem & Fix efter to poser med granitstenmel. Det var et hurtigt lille og fint projekt.
Volieren til vores fritte er færdig
Så blev vi endelig færdig med volieren til Charlie. Det blev rigtig godt til ham. Og nu kan han rende ud og ind ad Lotus’ vindue som han vil 🥰
Pris: 700 kr. i materialer 💸
Her til aften grillede vi igen som vi gjorde i går aftes. I går var huset fyldt med unge mennesker. Sidste skoledag for den store og de var sultne efter en lang dag i Fårup Sommerland – og Lotus havde to veninder med hjemme også.
Her til aften var vi i skoven og samle træ og sager til Volieren og vi havde Charlie med på tur. Det var noget han kunne bruge.
Absolut fedeste spisested
Var ude og spise i Aalborg her til aften på pincho. Hold nu op, hvor var det virkelig godt. God og nærværende betjening, lækker små tapas menuer og ikke mindst priserne kunne alle være med på. Jeg er så fan af hele konceptet derude og udsmykningen. Stor anbefaling herfra!