Tur i svømmeren

Da jeg kom hjem fra job pakkede Lotus, Fønne og jeg hurtigt vores badetøj og så drønede vi ned i svømmehallen. John joinede os da han kom hjem fra arbejde. Teenageren lavede aftensmad imens vi andre hyggede i svømmehallen. Hun gad som sædvaneligt ikke med. Dejlig torsdag eftermiddag og aften. Vi var helt opløst da vi kom hjem. He he.

Scorede en ny fed jakke i Genbrugsen

Elsker bare når man gør et kup genbrugen. John og jeg var nede og stemme i går i Brønderslev Hallen og derefter tog vi på osetur i byen og endte i Genbrugen, hvor ungerne og jeg var den anden dag. Jeg havde været det hele igennem én gang men fandt en bluse og lige inden vi tog derfra opdagede jeg jakkerne, som jeg lige måtte tjekke ud. Var egentlig på udkig efter en læderjakke – men faldt over denne her fra H&M. Synes simpelthen den er fantastisk. Og så kostede den 37,50 kr! Den måtte jeg bare have med hjem.

Et hus i kaos

Hvor er der bare kaos i det lille hjem pt. Værelserne er flyttet rundt, men vi manglede at flytte tøjet og få det på plads. Pyha! Og shit hvor har man bare meget tøj, når man tømmer alle skabe! Men så havde vi chancen for at få ryddet op og sorteret og det fik vi.

Fønne var dog glad for det tøj vi fandt i Johns gemmer – En masse fodboldtøj/AaB tøj. Han glæder sig nu til at komme med ud og se en rigtig kamp sammen med John og mig. Jeg glæder mig faktisk også. Har aldrig været med ude i Aalborg.

Da jeg hentede ungerne ved bussen tog vi i genbrugen – Vi fandt en masse og endda til halv pris! Nu havde vi jo også fået sorteret og ryddet op og gjort plads i skabene til nyt. He he.

Igen i aftes tilbragte vi tiden foran bålet mens ungerne legede i haven. Jeg opdagede vi har de smukkeste blomster i haven. Jeg tror måske det er en Iris sibirica ‘Blue King’? Eller hvad tror i? Den er godt nok smuk og vi har mange af dem lige nu.

Avensu hår extensions

Må sige jeg er virkelig fan af Avensu´s clip on extension. Jeg var lidt ny i denne her hår-verden men blev rådgivet og følte mig tryg ved at købe hos Avensu. Dog var der lidt med farven på mine købte extension, der ikke helt duede til mit hår da jeg fik det hjem. Men det var også svært online og via billeder at ramme præcis samme farve. Det var heldigvis ikke værre end, at jeg købte en afrensning i Føtex og gav håret en tur med B4color og vupti – så havde mit hår samme farve som mine extensions. Jeg mangde dog lidt hår så det er også købt hjem nu. Alt i alt har jeg købt 1 stk. VOLUME CLIPS ON EXTENSIONS – LUKSUS DOUBLE DRAWN – ONE PIECES og en pakke med almindelige CLIPS ON EXTENSIONS. Først fik jeg det store stykke og det funker egentlig ok – især hvis jeg sætter mit hår op i en halvhestehale – men synes jeg manglede lidt foran til – så derfor bestilte jeg en pakke med almindelige clips on i samme farve.


Jeg er SÅ meget fan og elsker at være langhåret igen og mit eget hår kan få lov at få lidt ro og vokse sig langt igen. Det har virkelig træls længde lige pt. Du ved den der længde, at man ikke ved om man skal klippe det eller lade det gro og der ikke rigtig er nogen frisure i håret. Hader det. Men det her har godt nok været min redning og så er det ikke hårdt for håret at have det i.

100% ægte Luksus hår extensions – Remi hair, Grade 5A+, Human Hair

www.avensu.com

Omrokering og en smule fejring på dagen

Min rigtige fødselsdag er i dag og jeg blev rigtig fejret af ungerne og af mine kollegaer dagen igennem. Da jeg kom hjem gik pigerne og jeg igang med at flytte rundt på værelserne. Et projekt vi egentlig havde syltet lidt for længe – mest fordi vi ikke lige helt kunne overskue at flytte rundt og hvor længe ville det mon tage. Det tog så ikke så lang tid – heldigvis. John hentede bonusdatteren hjem da han fik fri fra arbejde, så hun også kunne være med til at flytte rundt. Hun skulle bl.a. også have nyt værelse. Vores soveværelse blev rykket ind i hendes og så fik mine de mindste soveværelset som er det største værelse til deling. Det blev ret godt, selvom det virkede lidt kaotisk på et tidspunkt.
Jeg fik lavet et lækkert kyllingefad med pasta – som bragte stor glæde. Og var noget helt nyt vi skulle prøve og bestemt ikke sidste gang jeg laver det.

Rødvinen var gave fra arbejdet og den måtte vi lige smage på min fødselsdag- eller det SKULLE vi mente kolleagerne. Den var også bare god! Da vi blev færdige om omrokeringen satte vi voksne os ned til bålet og snakkede og bare hyggede os. Dejligt afslappende. Den bedste fødselsdag.