Mors dag

Vågnede op med dejlige overraskelser fra mine skønne unger. En dejlig kurv fyldt med dejlige ting og den smukkeste buket. Elsker dem så højt.

Efter morgenmaden var vi lige ude hos min mor med en buket og lagde også en rose hos faster på denne dag. Er lidt trist og mut i dag, uden helt at kunne sætte en finger på det. Følelserne sidder udenpå tøjet og er bare så træt og fyldt i hovedet pt. Håber snart det vender.! Gik i seng fyldt med smertestillende igår – det går heldigvis bedre i dag.

Hygge i haven med hele familien 🥰

Dagen blev brugt derhjemme med familien. Vi lavede bål og snobrød og slog telt op i haven til bonusdatteren og Tussemor. Ih hvor de hyggede sig med det. Mindstemanden fik lov at slå telt op inde i stuen og det var han ganske tilfreds med. Vi grillede og lavede masser af hjemmelavet pizza og det smager bare 100 gange bedre på grillens pizzasten. Mums.

Projekt udekøkken

Vi fandt endeligt mit gamle køleskab i flytterodet og fik det ud i haven. Dog var det ret trælst at kigge på, så vi bestemte os for at bygge et udekøkken der kunne skjule det grimme hvide køleskab og vupti. Et par timers arbejde og så var der et udekøkken. Nu vil jeg bare have en masse krydderier derud og have lidt pynt og sådan derud. Så er det helt perfekt.

Mens vi byggede køkkenbord, lavede Chili og Fønne sig et fedt fuglehus. Det fik de meget tid til at gå med.

FRIDAYNITE i Brønderslev

Fredag aften kørte jeg bonusdatteren, Lotus og hendes veninde ned til FridayNite i Brønderslev hallerne. Genialt koncept. Det koster 50 kr at komme ind og så kan de ellers boltre sig løs i flere timer dernede og prøve en masse ting. Det er for børn i 2. til 7. klasse.

Da vi fik fri fra job tog jeg alle pigerne med ned i byen for at kigge på sommerjakker og sandaler/sko. Lotus fandt en masse hun kunne bruge og de andre fik kigget lidt. Jeg fik også nye sandaler og nye store solbriller. Jah…
Aftenen gik med at grille og hygge ved bålet. Jeg var chauffør for pigerne, så jeg måtte nøjes med en enkelt fyraftensøl om eftermiddagen. Men det var stadig hyggeligt at sidde og nyde bålet og lave lidt snobrød. Vores venner fra Asaa kiggede også forbi til en enkelt hen af aftenen. Perfekt fredag aften!

Det går også godt med vores lille hamsterflok – og under opsyn kan de sagtens komme ud og “lege sammen”. Ungerne hygger sig helt vildt med dem.

Bedsteforældredag i børnehaven

I dag var der bedsteforældredag i Fønnes børnehaven og mormor og morfar var så søde at kigge forbi og besøge ham. De har fået kartoflter med hjem som vi kan sætte ud i vores bed og ellers blev alt testet sammen med morfar – som her hvor de prøver den vilde rutchebane i børnehaven. Dejlige billeder at modtage. Og dejligt de havde tid og lyst til at gøre en lille dreng glad. Han har haft den bedste dag.