Ingen byggetilladelse alligevel

Så ringede de fra Brønderslev Kommune – Byg&Miljø – at vi ikke bliver krævet gebyr for ansøgningen om opførsel af shelter alligevel. Et shelter hører nu under Sekundær bebyggelse i Brønderslev Kommune og i og med vores shelter ikke overstiger 50 m2 sammen med vores andre bygninger – så skal der ikke søges byggetilladelse. Ville have været rart, at de var enige inde hos Kommunen, når man nu netop ringer og spørger og bliver rådgivet om hvad skal og må gøre. Da vi ringede ind sidst i marts fik vi at vide at et shelter hørte under beboelse og derved skulle man søge om byggetilladelse. Nu hører det under sekundær bebyggelse og vores lille shelter behøver således ikke byggetilladelse.

I nogle kommuner betragtes et shelter som opholdsrum, fordi det benyttes til overnatning, hvilket kræver en byggetilladelse. Andre kommuner som Brønderslev kommune tolker et shelter som en småbygning, som kun skal ansøges om byggetilladelse til, hvis det samlede areal af småbygninger på din grund overstiger 50 kvm.

Forvirret? JA mon ikke. Men dejligt vi ikke skal betale gebyr for vores indsendelse og dejligt vores nye shelter er på vej fra Oksbøl Savværk. Glæder mig til at få det hjem og lave shelterplads i haven. Bedste fødselsdagsgave EVER!

Så smukt der er i Rhododendron parken

Turen gik til vores smukke park i Brønderslev , Rhododrendron parken, efter aftensmaden. Et af mine ynglingssteder. Der er virkelig smukt dernede nu hvor alt næsten er sprunget ud og der dufter fantastisk. Da vi kom hjem satte vi os til at se vores “nye” serie – The Mentalist. Rigtig god serie synes jeg.


I dag lader vi op til Kristi Flyvfart ferie – OG jeg glæder mig! Skal bare hygge med alle ungerne og min bedre halvdel og så skal jeg fejre min lyvogfyrre års fødselsdag (Fik ikke holdt noget sidste år heller) kombineret med indflytterfest med de bedste venner! GLÆDER MIG!!

Aftensmaden i går aftes bestod af Ricottafyldt tortelloni med svampesauce og hakket hasselnødder. Det smagte bare så godt! Vi er blevet ret vilde med Hellofresh´s vegetar retter – det smager overraskende godt og sjovt at prøve noget andet.

Fårup tur retur

Denne gang i Fårup var mindstemanden modig og prøvede saven for første gang! Det var en vild oplevelse men han synes den var fed og vil gerne prøve den igen. Han er skisme sej. Fønixén venter vi dog lige med selvom han synes det er vildt fedt der er en rutchebane, der er opkaldt efter ham.
Denne gang i Fårup var vi også ude på Golføen og konkurrere mod hinanden. Selvfølgelig vandt John – det er ikke engang spændende. He he. Men sjovt var det og Fønne var faktisk ret god til det til det var hans første gang.
Vi fik også set og hørt Motor Mille – hvilket bare var en dejlig bonus og så rendte jeg på en gammel veninde deroppe. Dejligt at se hende igen.

Fejring af Bonusdatteren

I dag havde vi hele den pukkelryggede familie på besøg for at fejre bonusdatteren. Moster blev der lidt længere, da NT havde problemer med at få hende hentet – så hun spiste med til aften. Pizza fra den lokale pizzamand. John lavede bål i bålfadet og vi sad ude og bare hyggede det meste af eftermiddagen. Skøn dag med familien på begge sider.

Da alle gæster var taget hjem tog keld og jeg en lang gåtur sammen. Vi trængte til at komme ud og blive luftet lidt. Keld især efter at have været inde hele dagen.


Shelter er kommet på BBR

Det må da være et godt tegn, at vores shelter er blevet tegnet på BBR som “nybyggeri” og står som “sikker placering” m.m. Venter bare på den fysiske byggetilladelse – så går vi igang med at opføre vores nye shelter. Glæder mig som et lille barn til at planlægge og lave bålplads i haven. Er helt sikker på vi kommer nærmest til at bo derude fremover. Elsker det! Er også i gang med at planlægge vores næste sheltertur, når vi kommer over konfirmation og 2 fødselsdage m.m. Så er der tid til det igen og jeg kan næsten ikke vente.

I går var bare en praktisk onsdag aften. Vi handlet og lavet mad, hygget med ungerne og set lidt TV. En tur med Keld blev det også til i det lune forårsvejr.

Vores skønne, skønne have 🥰