Så fik vi taget vores årskort i brug i Fårup Sommerland. Vi var også oppe og prøve den nye: Fønix. Shit, den var vild og voldsom – men ikke værre end vi skal op og prøve den igen næste gang vi skal i Fårup. Der var bare for meget kø til vi gad prøve igen. Det stilner vel også af efterhånden som folk har prøvet den – håber jeg.
Men ellers var det en dejlig dag deroppe og vi fik prøvet rigtig meget. Selv Fønne var oppe i mange af de lidt vildere ting. Sej bette gut. Han fik også taget kørekort deroppe og gravet efter guld og fik en sherifstjerne. Vi havde selv mad med deroppe og benyttede os af de opsatte grill. Solen skinnede og der var ikke voldsomt mange mennesker deroppe. Dejlig dag! Sjov dag og alle hyggede sig MAX!
Familien Winther-Berg
Personlig blog om alt og intet