Har taget mig selv i, helt ubevidst at dreje bilen mod Ørum de morgener, hvor jeg kører børnene i skole og faktisk også på vejen hjem fra børnehaven om eftermiddagen – ud mod mit gamle hjem – gården. Kan stadig få følelsen af, at jeg savner mit hjem. Mit sted. Min base. Alle mine dyr omkring mig og dejligt højt til loftet. Der hvor jeg kunne være mig selv. Boede der alligevel i 14 år og elskede det. Glæder mig til jeg får den følelse igen – at være hjemme der hvor jeg bor. Det lyder måske forkælet – men tror det handler meget om jeg er flyttet ind i en andens hus og tidligere liv på en måde? Og at et byhus bare er noget helt andet end et liv på landet – selvfølgelig! Selvom vi har rykket godt om på møbler, fået nye møbler og mange af mine møbler ind, fået malet og lavet om – så har jeg ikke fået helt den der følelse endnu – at det er mit hjem og base. Jeg arbejder rigtig meget på at det lykkedes – for vil det rigtig meget – hele livet i og omkring det nye sted. Heldigvis er mine børn faldet utrolig godt til og kan rigtig godt lide at være der. Der er også masser af hjertevarme og mange grin hver dag.
For mig opstår hjemmefølelsen også, når jeg kan føle mig tryg, respekteret og elsket. Det er vigtigt jeg kan være mig selv, uden filter (makeup) sammen med min egen lille familie og jeg også føler jeg har medindflydelse og være en del af det hele. Så på det punkt begynder det at ligne noget. Heldigvis. Har fundet en god og meget dejlig mand med nogle skønne børn.
For at knytte mig hurtigere til stedet har min taktik indtil nu været, og vil nok fortsat være, at opsøge nye ruter at gå tur på i området. Elsker at udforske. Og hader endnu mere at gå samme vej hver gang. Jeg er ved at være godt kendt allerede og faktisk kender jeg næsten alle stisystemerne i området bedre end kæresten, tror jeg.
Måske jeg også skal have fundet mig noget at gå til og få et nyt netværk? Overvejer lidt DCH igen – bare i Brønderslev. Overvejer stadig. Ved ikke rigtig om jeg orker mere foreningsliv – selvom det er fristende og folk glædeligt imødekommer en. Jeg har brugt så mange timer og kræfter – at jeg faktisk ikke rigtig gider mere. Vil hellere gøre noget godt for mig selv og familien derhjemme. Har heldigvis en masse planer og ideer til foråret og sommerperioden derhjemme – så har nok at rykke i indtil videre. Og jo mere der bliver lavet, både indenfor og udenfor hjælper det på min tilknytning til stedet – det kan jeg mærke. Men lykkedes det ikke er vi heldigvis enige om at finde noget andet og et fælles nyt hjem vi kan bygge op sammen. Det hjælper meget på det hele, at jeg kan mærke jeg ikke skal føle mig presset til at være her – men vi kan finde en anden og bedre løsning for os alle.
Min far og Annegrete kom i går aftes og hjalp os med at hente en nye sovesofa til bonusdatteren. Så skønt at de kunne hjælpe. De drønede med John til ikea efter arbejdet. De spiste så med og det var bare en hyggelig aften. I weekenden glæder vi os til vi skal holde fødselsdag for Fønne – han kan næsten ikke vente og det bliver sjovt at “slå familierne sammen” – det er første gang vores forældre skal møde hinanden. Det glæder jeg mig rigtig meget til.
