Sol i kinderne

Intet mindre end en fantastisk dag ude, det meste af dagen. Elsker det. Sol og glade børn.

Mellemstebarnet havde besøg af veninden og de andre hyggede sig også udendørs det meste af dagen.

Der blev slået græs og fjernet ukrudt. Ungerne blev afleveret ovre hos naboerne, hvor deres far også var. Det blev til en hurtig kold, og lidt delen sladder. God afslutning på en god weekend. Ungerne er gået på ferie på og er hos deres far.
Ugen skal forhåbentligt stå på maling af træværk og huset. Det ser jeg frem til.

Den falske Sankt Hans

Vi fik ikke holdt noget Sankt Hans i onsdags pga. job (Sent hjem og tidligt op på job dagen efter), så havde istedet invitereret vennerne fra Hjallerup til en mini-Sankt-Hans-fest i Oasen i Ørum.

Der var bål og heks, der blev brændt af. Snobrød blev lavet og der blev ristet skumfiduser på bål. Ja, der manglede ikke noget. Simpelthen en vellykket og rigtig hyggelig aften i godt selskab.

Jagten på bålet

Chili og jeg ville se Sankt Hans bål, så vi drønede af sted og endte til sidst i Asaa på væddeløbsbanen. Her var der bål, sang og hygge. Vi var også lige vej af Campingpladsen igen og snakke med deres søde små geder. Vi fik cruiset det meste af kommunen rundt i jagten for at finde et bål. Vi gik efter røgen. Mange af bålene var private – men det var så hyggeligt at se folk stimle sammen derhjemme. Sankt Hans er en af mine ynglings traditioner. Elsker den aften!

Vores egen Sankt Hans fest har vi rykket til weekenden, hvor vi har bedre tid og ikke skal op dagen efter. Teenageren min har hjulpet med at lave heks til bålet. Sikke fin hun blev, altså heksen. Og lidt uhyggelig faktisk også. haha.

Da vi kom hjem fra Asaa var heksen pist forsvundet?! Vi ledte og ledte – og fandt hende tilsidst oppe i soveværelset. haha. Den mand er altså ikke rask! Jeg siger det bare!!!

1. stik overstået

Så fik jeg mit første prik. Selve prikket var ingenting, men dagene op til og lige efter var ikke så sjove, når man har nåleskræk og en frygt for man måske ikke kunne tåle vaccinen. Heldigvis havde jeg en god læge der undersøgte og gravede tilbage i mine papirer for at se om der var noget at frygte. Og det var der ikke. De kunne i hvert fald ikke finde noget, der tydede på, at jeg ville få en stress reaktion på vaccinen. Det hjalp dog kun en smule på min frygt. René var også sød at han tog med mig som støtte og opbakning. Han ventede pænt udenfor og kunne køre bilen, hvis jeg var lidt dårlig efter stikket. Men her bag efter kan jeg kun grine af det og glæde mig til 2. stik. Det var vitterligt ingenting at frygte. Jeg var dog så træt lige efter, at jeg tog hjem og tog en time på øjet og så var jeg klar i hovedet igen. Skønt.