En perfekt weekend

Startede weekenden af med at tage op til New Ink i Brønderslev. De kunne nemt lave mine tattoo om og kæresten skulle også have en. Det bliver spændende. Der var åbent hus og vi fik tilbudt fadbamser og pølser og fik en god snak med indehaveren af butikken.

Winther gav kaffe og kage på Café KOX i Brønderslev, nu vi var på de kanter. Så lækkert. Bliver så forkælet 🥰

Lørdag morgen stod vi tidligt op og tog til Asaa og hoppede i havnen. Det var Winthers første gang og han var virkelig sej og modig 😍 Faktisk mere sej end mig. Øv også. ha ha.

Lørdagen stod på hygge resten af dagen hjemme hos mig og lækker mad til aften, sang og rødvin.

Vi nåede også i Ikea og fik købt lidt småting til køkkenet og fik købt lidt halloween pynt i Billy Billy. Blev igen forkælet med en lækker kaffe i centret 🥰

Jeg har fået pyntet op til Halloween. Det er så fedt.

Søndag blev jeg så udfordret. Vi skulle til Blokhus og springe i bølgen blå. Kæft hvor var det koldt og den sejeste oplevelse, ever. Var i to gange. Det var så sjovt og vildt. Fed oplevelse. Folk fik i hvert fald et godt grin af os og synes vi var sindssyge og sjove.

Søndagen blev også brugt på praktisk arbejde. Jeg gik harvet ridebanen igen og renset fyr.

En tur i Grindsted Plantage blev det også til for at samle kastanjer og gå en tur. Og Rhododendronparken var vi også i for at skabe nye dejlige minder. Vi var også ude og hilse på min moar på kirkegården og sluttede af med lækker mad på Café Rendezvous.

Simpelthen en af de dejligste weekender nogensinde. Høj på oplevelser og masser af grin. Bliver helt forpustet af at tænke tilbage på alle de ting vi har lavet i weekenden. Ene af gode ting selvfølgelig. Perfekt weekend.

Få fjernet eller dækket min tattoo over

Ja, det var måske ikke så smart at få lavet en kæreste-tattoo i sin tid. Det ved alle. Men ja – man håber jo selvfølgelig at forholdet holder, ellers gjorde man det jo ikke. Tattooen holdt – eller holder jo så desværre noget kun længere. Så nu står jeg og skal have fjernet min eller lavet den lidt om. Jeg skal ned til en tattovør i weekenden og høre om han kan gøre et eller andet ved den eller om jeg skal påbegynde laserbehandling og få den fjernet over tid og tilsidst dækket over af en anden tattooo. Så er lidt spændt på hvad de siger her i weekenden. Det er alligevel lidt sjovere at få “bygget på” den jeg har i forvejen, end at først skulle bruge mange penge pr. laserbehandling for at få den fjernet.

Den nye Dune

I går aftes var jeg blevet invitereret med i biografen for at se den nye Science fiction-film: ‘Dune’. Så den første udgave i mine tidlige teengage år – så det bragte da lidt gode gamle minder frem at komme ind og se den ny-indspillede. Var meget positivt overrasket – selvom 2 timer og 35 minutter er lang tid til en film. Men hvad gør det i godt selskab. Vi havde en dejlig aften. Aftensmaden blev en stor spand popcorn, en cola og nogle M&Ms. Sundt og nærende, ik? Men vi kunne simpelthen ikke nå at få noget mad inden filmen startede og vi ikke skulle komme alt for sent i seng. Så vi tog den tidlige forestilling kl. 18.00.

I dag bliver der taget billeder af Nørvang. Det må være som det er. Har ikke kræfterne eller tiden til at få det hele til at spille. Vi bor der og jeg bor der alene med 3 børn og dyr – så kan ikke gøre mere end jeg har gjort. Flaget blev hejst her til morgen – det kan åbentbart noget, siger dem der ved noget om det.