Der kan være meget i en Ford Fiesta

Er faktisk imponeret over hvor meget der kan være i en Ford Fiesta. Vi sov også i den på vores tur til Fanø – men i går imponerede den lille bil mig endnu engang. 3 børn, 2 hunde, 1 hamster og fuld oppakning – og det hele kunne være der. Godt nok sad vi lidt klemt, men det gik. Vi sov i vores nye kommende hjem alle mand og havde en dejlig aften, med hygge over maden og lidt spil og en gåtur med hundene. Hundene var ret vilde med at snuse til alle de nye dufte der var i byen.


Morgenen forløb ganske fint og mindestemanden og jeg kom afsted først til børnehaven og så på job. Kæresten fuldte trop bagefter. De tre tøser skulle være hjemme og have hjemmeskole og støtte hinanden. Ungerne er heldigvis friske igen og vi andre krydser fingre for vi ikke bliver ramt af sygdom. Synes maven er begyndt at rumle! 7, 9 , 13!!!