Fredag med den nye familie

Fredagen gik med at hente Jytte eller Agnes hjem – vores nye killing. Vi kan ikke rigtig finde ud af om hun skal hedde Jytte, eller bare beholde det navn hun havde hos tidligere ejer 😂 Hende hentede vi hos en kollegas forældre ved Dronninglund, hvor vi blev budt på kaffe. Rigtig hyggeligt som altid, at være derude. Jeg fik en stor slagtet gås med hjem til fryseren også. Lækkert og sødt af dem. Gåsen har været en af mine egne. Den var virkelig fin størrelse.

Winther familien indtog vores hus sen eftermiddag og vi havde en virkelig sjov og underholdende aften. Fantastisk som ungerne også bare klikker og hygger sig. Kunne ikke være mere glad. Vi fik skudt med luftbøsser og kørt lidt havetraktor ræs, sunget og danset i stuen. Der var bare en sjov aften.

Så kom Nørvang til salg

Home i Dronninglund har fået ansvaret for salget af Nørvang. Prisen er knapt 1.3. Så må vi se hvornår det bliver solgt og hvad jeg og ungerne så skal derefter. Det er underligt at tænke på – men vil alligevel håbe det kommer til at ske rimeligt hurtigt med salget – så vi kan komme videre. Nu er beslutningen jo taget. Vi skal have taget billeder og lavet tilstandsrapporter – så kommer det snart online.

Sagsnr.: 8240000376
Villa 163 m² med 7 vær. Kontant 1.298.000 kr.

Når man ikke er stærk nok

Ja, den er lidt hård at sluge, at man ikke kan klare sig selv helt. Skulle i går have spydede af traktoren bagpå og så have harven på i stedet. Det gik fint nok med at få de spyd af – men da jeg så skulle have harven på begyndte det at blive noget af en udfordring. Den havde sat sig godt fast i jorden og jeg havde ikke kræfterne til selv at løfte den fri. Heldigvis kom Winther forbi og gav en hånd med og vi fik den på traktoren – så Fønne og jeg kan få harvet ridebanen i aften. Nåede det ikke i går pga det bliver så tidligt mørkt og fik jo også gæster. Det var en hyggelig aften.

Just dance

I går aftes kom ejendomsmægleren og ja – må sige jeg tror jeg har ramt rigtigt der. Det vidste jeg sådan set allerede da vi talte i telefon fredag aften, hvor vi kom ind på hinanden på en lidt sjov og halvpinlig måde – til stor morskab for selskabet hjemme hos mig. Han var helt nede på jorden og vidste hvad han havde med at gøre og pris-mæssigt lå vi samme sted. Så det var så godt som det kunne være. Vi har møde igen på torsdag.

Efter aftensmaden kom Winther og datteren hjem til os. Vi fik hørt noget musik og danset en masse “Just Dance” i stuen foran TVet – alle mand. Kæft så sjovt det var og hvor må det have set sjovt ud – udefra. Der blev grinet og svedt til den helt store guldmedalje. Det er så vigtigt at grine og grine hver dag af og med hinanden.

Har fået mit gamle navn tilbage

Det kostede lige 512 kr at få mit gode gamle navn tilbage – så nu hedder jeg igen Gitte Elisabeth Berg. Det har krævet lidt at få det ændret – der er mange steder man lige skal give besked.

I dag er det min mors dødsdag. 12 år siden. Tiden går og som jeg altid skriver – så mister man lidt af sig selv, når ens mor dør. Derfor er det også bare endnu vigtigere at man altid gør det man selv synes er det rigtige, og det der gør en glad og lykkelig. Det er så vigtigt at man lever det liv man SELV vil og nyder hvert et øjeblik.