Efterårsferie i sommerhuset

Det har virkelig været en fantastisk dejlig efterårsferie. Ungerne var i sommerhuset med deres far og havde været der et par dage, da jeg kom ned og overlappede ham. Kæresten fuldte trop og skulle desværre på job onsdag, men kom tilbage onsdag aften sammen med hans to børn. Vi har så hygget os i sommerhuset resten af efterårsferien. Vi har været ude og trave en masse ture, været ude og vinterbade med ungerne – eller i hvert fald de sejeste af dem.

Vi fik hyggeligt besøg af min fætter og hans kone fredag eftermiddag og aften. Bitten og Jørgen samt deres børn kom og spiste med lørdag aften. Lørdag middag var vi til fødselsdag i Brønderslev ved svigerinden og min kæreste, der holdte fælles fødselsdag, da de fylder år med 1 dags forskel. Hyggeligt at møde den side af familien også 🥰