Drengeaften i Asaa

Knægterne og jeg var samlet igen og denne gang i Asaa hos en af mine kolleager. En kollega og jeg blev testet i fredags, så jeg med god samvittighed kunne komme med. Det var rigtig hyggeligt og vi manglede bestemt ikke noget. Var dog lidt træt, så tog forholdsvis tidligt hjem. Men derfor var det stadig en hyggelig aften og dejligt ikke at have tømmermænd dagen derpå.

Temaet var IB Grønbech og derfor var det oplagt at komme i skovmandsskjorte. Lidt underligt at gå i byen i ens dagligdagstøj – men dejligt afslappende.

Ungerne kom hjem i går og hoppede direkte i badebassinet. De er squ dejlige de unger. OG hvor har de været savnet. Det var lidt hårdt ikke at have den store hjemme på hendes fødselsdag. Men hun er blevet fejret rigtig meget af hendes fars familie og naboerne og det varmer og sikke mange dejlige gaver hun har fået. Det var helt vildt!

Projekt udrugning 3 – 6. dagen – IN-7DDI

Så nåede vi til 6. dagen i mit udrugningsprojekt nr. 3. Så skal der lyses for liv og jeg skal have sorterert de ubefrugtede æg fra.

Til stor overraskelse så var alle 5 æg befrugtede og en fin “edderkop” i “spind” var tydelig at se. Det har jeg virkelig optur over. Temperaturen ligger stabilt på 37.7 ud fra mit eget termometer. Yaah…

Teenageren fylder 14

Woow, så blev den store pige 14 år?! Ja – siger det hvert år – hvordan kan det gå så hurtigt?!
Vi fejrede hende i går aftes med gaver og hygge, inden hun blev kørt hjem til sin far og søskende, så de kunne fejre hende sammen i dag. Det satte hun og de andre stor pris på og jeg kunne sagtens unde hende det.

Af os fik hun Mads Ziegler Marguerit øreringe og fingerring – som hun bl.a. havde ønsket sig. Og så har hun også fået 1/3 af poolen – hvis man ser sådan på det. Det var en fælles gave til alle ungerne.

Min mor havde fødselsdag i går. Det er underligt at tænke på, at der er gået så mange år. Savner hende stadig hver dag – men savnet bliver mindre, eller.. det bliver nemmere og nemmere at håndtere. Er så lykkelig over min egen lille familie og ved hun ser stolt ned på os og følger med.

Svømmehud mellem tæerne

Det ender da med vi får svømmehud mellem tæerne derhjemme. Poolen bliver udnyttet max. Det er så dejligt. Vi sprang også deri i går, da vi kom hjem og var der nogle timer. Så lækkert!
Manden fik forresten sit første prik i søndags – så mangler han bare nummer 2, så han kan få sit coronapas. Jeg har ikke fået “invitation” endnu. Så må væbne mig med tålmodighed.


Gæslingerne vokser på livet løs og i går var de for første gang ude og prøve at svømme i en bajle på badeværelser. Det var noget de kunne bruge.

Inden jeg kom hjem i går, var jeg til møde hjemme hos ungernes far og skolen via Teams med den store pige. Så har vi også været hele rækken igennem med skole/hjem samtaler. Alle 3 børn trives og har det godt. Så det er dejligt.

Og så blev vi rigtigt forkælede i går af manden, der havde lavet flæskesteg med hele svineriet. HOLD nu op, hvor var det bare lækkert at komme hjem til. MUMS siger jeg bare!

Projekt udrugning 3 – Vi prøver igen – IN-7DDI

Så er det sidste forsøg vi har gang i. Rugemaskinen er blevet gjort ren og har stået med et lille glas vand inden i. Graderne var helt skudt ved siden af – den var kun 35 grader varm ved sidste projekt. Hmm. Ikke nemt, når den varmer som vinden blæser. Men nu har den lagt stabilt de sidste 24 timer på de grader den skal – så nu forsøger jeg en sidste gang med 5 nye æg! Det må da kunne lykkedes!?