Jagten på bålet

Chili og jeg ville se Sankt Hans bål, så vi drønede af sted og endte til sidst i Asaa på væddeløbsbanen. Her var der bål, sang og hygge. Vi var også lige vej af Campingpladsen igen og snakke med deres søde små geder. Vi fik cruiset det meste af kommunen rundt i jagten for at finde et bål. Vi gik efter røgen. Mange af bålene var private – men det var så hyggeligt at se folk stimle sammen derhjemme. Sankt Hans er en af mine ynglings traditioner. Elsker den aften!

Vores egen Sankt Hans fest har vi rykket til weekenden, hvor vi har bedre tid og ikke skal op dagen efter. Teenageren min har hjulpet med at lave heks til bålet. Sikke fin hun blev, altså heksen. Og lidt uhyggelig faktisk også. haha.

Da vi kom hjem fra Asaa var heksen pist forsvundet?! Vi ledte og ledte – og fandt hende tilsidst oppe i soveværelset. haha. Den mand er altså ikke rask! Jeg siger det bare!!!

1. stik overstået

Så fik jeg mit første prik. Selve prikket var ingenting, men dagene op til og lige efter var ikke så sjove, når man har nåleskræk og en frygt for man måske ikke kunne tåle vaccinen. Heldigvis havde jeg en god læge der undersøgte og gravede tilbage i mine papirer for at se om der var noget at frygte. Og det var der ikke. De kunne i hvert fald ikke finde noget, der tydede på, at jeg ville få en stress reaktion på vaccinen. Det hjalp dog kun en smule på min frygt. René var også sød at han tog med mig som støtte og opbakning. Han ventede pænt udenfor og kunne køre bilen, hvis jeg var lidt dårlig efter stikket. Men her bag efter kan jeg kun grine af det og glæde mig til 2. stik. Det var vitterligt ingenting at frygte. Jeg var dog så træt lige efter, at jeg tog hjem og tog en time på øjet og så var jeg klar i hovedet igen. Skønt.

Hygge med familien

Vi har også haft besøg af Renes ældste datter her i weekenden. Det var rigtig hyggeligt at have hende her. En skam hende og hendes familie bor så langt væk. De bor helt ovre i Fredensborg.

Vi var også en tur ovre hos naboerne til en kop øl og lidt delen sladder. Så alt i alt en helt perfekt weekend.

Da de små blev afleveret hos deres far drønede ældstebarnet og jeg ind for at vaske bil. Den var så møgbeskidt efter turen i Hammer Bakker og de vildledte, der havde slikket på den 😂😂😂