Pænt udfordret

Synes godt nok vi er lidt udfordret og presset i familien for øjeblikket. Der har virkelig været meget, der skulle snakkes om og fixes. Men synes endelig i dag, at det hele lysner en smule. Var til samtale med ungernes far og Børnehaven i går eftermiddags. Havde frygtet endnu en udfordring i forhold til mindstemanden – men der var slet ikke noget, at sætte en finger på. Han er så meget med! Og er god til at gå i børnehaven. Det er nu også det vi oplever – en glad og tilfreds dreng, der glæder sig hver dag til at komme ned til hans ynglingspædagog og legekammerater. Så det er skønt. Men kender i ikke det, at man næsten ikke kan rumme mere? At “nu kommer der ikke også noget med….” Magtede næsten ikke mere modgang. NÅ PYT! Det var den knap vi kom fra – var det ikke?… Videre… Op på hesten igen.

Jeg var til min første rigtige jagt-aften i går med teori. Vi er et lille, men godt hold på 8 mand. Eller det vil sige 2 kvinder og 6 mænd. Det er dæleme lidt hårdt – altså at være på skolebænken igen. Timerne løber fra 19-22?!? Woow.. Men det var spændende og jeg skal nok hænge i. Fik også betalt for kursuset – så er den vinget af. 2000 kr. Intet mindre!

Den store pige skal have sine veninder på besøg og overnatning fra i aften til morgen. Det skal nok blive hyggeligt med en masse teenage-fnisen. Glæder mig på hendes vegne i hvert fald.