Glædelig jul til dig og dine kære

Så sænkede julefreden sig på Nørvang for sidste gang, for vores vedkommende. Det bliver en speciel og lidt underlig jul. Men vi er glade for vi valgte denne løsning og fejer jul her for sidste gang. Et sidste farvel til mange gode år her på gården.

Traditionen tro mødtes vi med min fætter og hans familie på kirkegården i Brønderslev. John stødte til og vi fik skålet glædelig jul over et glas Rom og cola – lige i mors ånd ❤️

Vi har været ramt af sygdom, corona isolation og omgangssyge. Hold nu op en uge. Den var slem og drøj at komme igennem. Men heldigvis er de fleste af os ved at være på toppen igen og fri fra isolation og med negative tests. Dejligt.

Gårdnissen fik også sin julegrød og vi håber selvfølgelig han forbliver ligeså sød overfor de nye ejere, som han har været for os 😉❤️

Julehyggetur til Aalborg

Første fælles ting

I går fik vi hentet en kæmpe sofa hos ungernes far hjem til Brønderslev. Så kan vi alle være der når vi skal se TV. Perfekt. Og den kunne lige være der. Ole var så sød at hjælpe os med at flytte de gamle sofaer op til mig og hjælpe med at hente den anden oppe hos ungernes far. Det gik hurtigt og nemt. Vi fik hurtigt sofaen samlet og indviet med nogle afsnit julekalender.


Pigerne havde hjemmeskole og var så søde, at lufte hunde og handle ind. Teenageren og mindstemanden var så søde at lave aftensmaden så den var klar til vi kom hjem med sofaen. Perfekt aften!

Efter aftensmaden var vi også lige ude og trave en god tur med hundene sammen med teenageren og så kunne hun også lige få handlet det sidste hun og sin søster manglede til i dag i “hjemmeskolen”. Lotus skal nemlig lave havregrynskugler sammen med klassen.

Der kan være meget i en Ford Fiesta

Er faktisk imponeret over hvor meget der kan være i en Ford Fiesta. Vi sov også i den på vores tur til Fanø – men i går imponerede den lille bil mig endnu engang. 3 børn, 2 hunde, 1 hamster og fuld oppakning – og det hele kunne være der. Godt nok sad vi lidt klemt, men det gik. Vi sov i vores nye kommende hjem alle mand og havde en dejlig aften, med hygge over maden og lidt spil og en gåtur med hundene. Hundene var ret vilde med at snuse til alle de nye dufte der var i byen.


Morgenen forløb ganske fint og mindestemanden og jeg kom afsted først til børnehaven og så på job. Kæresten fuldte trop bagefter. De tre tøser skulle være hjemme og have hjemmeskole og støtte hinanden. Ungerne er heldigvis friske igen og vi andre krydser fingre for vi ikke bliver ramt af sygdom. Synes maven er begyndt at rumle! 7, 9 , 13!!!