Som følge af forhøjet trussels niveau for fugleinfluenza indfører Fødevarestyrelsen fra den 6. november krav om midlertidig indelukning eller overdækning af fjerkræ og andre fugle i fangenskab. Og det er også kommet til at gå ud over os og vores høns. Vi har en kæmpe hønsegård, men hvis vi skal overdække den vil det være en kæmpe udgift. Vi skærer i stedet ned på bestanden og har heller ikke ænderne mere (Så ingen skal få ondt i r… over dette). Nu har vi kun lige et par høns til eget husbehov og for hyggens skyld. Synes det er synd hvis de går alt for mange inde i deres indvendige hønsegård og ikke kan komme ud. Det er trist og ærgerligt. Men håber på den her måde, at vi hurtigt kan få bugt med den fugleinfluenza.
Vores kaninby er færdig
I fredags var vi ude og hente dette kattehus hos Heidi i Allerup. Hun havde været så sød, at tænke på os med dette hus og vi er enige i, det sagtens kan bruges som kaninhus.
Ungerne har så hjulpet med at få det vasket og Chili har fået malet blomster og frisket navneskiltene op. René fik lavet lyset over porten. Det er simpelthen det sødeste hus eller brandstation, som Fønne kalder det.
Hygge i Lunken
Dejlig dag i Lunken med familien. Varmt tøj på og hygge i skoven hele dagen. Brændenældesuppe med friskplukket skovsyre og snobrød til aftensmad og skumfiduser til dessert ?
Så kom konfirmationskjolen i hus
I dag var vi hos Holmenlund i Allerup for at kigge på konfirmationskjoler. Chili fandt KJOLEN, og i første hug. Den er købt og betalt og venter bare på hun skal konfimeres til foråret og en lille tilretning et par uger inden❤️ Billedet er selvfølgelig sløret, for det skal jo helst være en overraskelse til konfirmationen. Det er kun Chili, mig, René og hendes far der har set Chili i kjolen. Hun bliver så fin. Må indrømme det var en meget rørende dag at se ens store, smukke pige i sin konfirmationskjole og bare stråle ud over det hele ?????
Et hemmeligt sted
Efter job og skole to jeg de små med på opdagelse. Vi skulle finde et sted uden adresse. Men vi fandt det. Kan i gætte hvor det er henne?