Det sørme det sandt december

Så sagde datoen 1. december. Tiden flyver. René har fri i dag og stod op sammen med mig så vi kunne nyde en kop kaffe sammen, inden jeg drog på job. Chili har været hos sin far og overnatte fra i går til i dag. De skulle ud og finde juletræ og pynte op i går aftes – dejligt at det kunne lade sig gøre. Ungerne og deres far var også søde til at køre vej af os og lufte Niels i går inden de tog ud og fandt juletræ.

I går fik jeg endelig min Neo Noir jakke med posten. Den har været lang tid undervejs. Bestilte først i oktober i en forudbestilling. De var så efterspurgte og der var lang ventetid. Men nu er den endelig kommet og jeg er SÅ glad for den. Nu mangler jeg bare en fed shopper taske dertil. (Hint hint – julegaveønske nr. 1)

Neo Noir Teddy Jakke

1. søndag i advent

Dagen startede med adventsgaver og hygge. Derefter gik turen op til Kilden, til Renes datter og familie. Vi havde lidt ting med til Bette manden. Fønne havde svært ved ikke at afsløre noget om indholdet i pakkerne. Drengene hyggede mens vi andre nød godt af æbleskiver og hjemmelavede brunkager. De har fået det så hyggeligt oppe i Kilden og er ved at være kommet godt på plads. Baby bulen vokser også og klær Renés datter ❤️

Til aften stod den selvfølgelig på Risengrød med smørklat og det hele.

De små blev afleveret hos deres far her til aften og så hyggede vi andre med Sygeplejeskolen inden hverdagen truer i morgen.

Klippe-klistre dag på skolen

Weekenden blev denne gang skudt i gang med Klippeklistredag på skolen for begge piger. I går var ældstebarnet og jeg oppe og “blande-selv-slik” til dem begge, men Tussen var til Svømning med sin far. Det har især været en dag, de begge har glædet sig meget til. Også selvom vi voksne ikke måtte komme med denne her gang pga. corona. Men jeg er sikker på de får en dejlig og hyggelig dag og får produceret en masse julepynt til klasserne.