I fredags var vi ude og hente dette kattehus hos Heidi i Allerup. Hun havde været så sød, at tænke på os med dette hus og vi er enige i, det sagtens kan bruges som kaninhus.
Ungerne har så hjulpet med at få det vasket og Chili har fået malet blomster og frisket navneskiltene op. René fik lavet lyset over porten. Det er simpelthen det sødeste hus eller brandstation, som Fønne kalder det.