Hjælp, vi bliver beskudt…

Nu har jeg snart boet i 14 år på ejendommen og i den tid har jeg ikke haft noget imod at der blev skudt hver uge 1-2 aftener om ugen fra en jagthytte 206 meter væk fra vores matrikel. Sidste år oplevede vi desværre haglnedfald og sendte en venlig SMS om at det så vi os gerne fri for. Oplevede så heller ikke mere før den anden aften, hvor det igen regnede med hagl fra skud ned over vores tage, mod vinduerne og vi selv og dyrere blev ramt.

Min mand tog straks derop og fik fortalt med STORE ord, at det kunne de godt stoppe med øjeblikkeligt! De stod vitterligt og pegede geværerne direkte over mod vores ejendom, som kun ligger 206 meter fra hvor de skød!
5 granvoksne mænd var deroppe. Nu er min mand ikke lokalkendt og ved derfor ikke hvem de 5 var. Men kan sige at 4 ud af de 5 var meget forstående og venlige. Det er mere hvad man kan sige om den sidste, der begyndte at hænge sig i om vi nu var sikre på, der blev skudt deroppe fra og at de overholder reglerne om afstand til vores gård. Vi har haft fat i politiet og dem der har jorden.

Jeg har aldrig klaget over støj fra skud og mine dyr og børn har vænnet sig til det. Men at få hagl ned over sig, det er hverken vi eller vores dyr trygge ved. Hestene og vores hunde løb panisk rundt. Mine børn tør ikke gå ud i haven efter episoden. Og så er der alle de små hagl over hele grunden, i tagrender, i have-møbler og i badebassinet. Der ligger masser. Også nogle som er røde/ruste, hvilket beviser dette ikke kun var en enkeltstående tilfælde – de har lagt der længere tid for at få den farve. Vi har også høns der nemt kan komme til at spise de små hagl.

Nå, men vi fik øffet og var egentlig sikre på, at de havde forstået budskabet, indtil en af de 5 mænds bekendte (måske endda familie) skulle til at blade sig og sige, at vi skulle huske at vi bor i et lille lokalsamfund og “bare fordi man har ret, skal man absolut ikke have det!”. Vi har prøvet at finde et kompromis og har givet dem en chance for at bevise, at dette aldrig skete igen. Jeg synes ærligtalt ikke det er os, der gør noget forkert her? Min mand er selv jæger og har jagttegn og jeg selv skal til at tage det. Men et er regler noget andet er god naboskab. Og det er det ikke i dette her tilfælde. Her er det os, der er idioter fordi vi ikke vil tillade der flyver hagl om ørerne på os? Kan det være rigtigt? Skudene er desuden afgivet hen over offentlig vej!

Her kan i høre et af de skyl vi fik af haglnedfaldet.

HUSK:

Jagtrettens udøvelse
§ 22. Ingen må jage på en måde, der
1) udsætter vildtet for unødige lidelser,
2) skader personer, husdyr eller genstande eller udsætter personer for nærliggende fare for at blive skadet eller
3) medfører haglnedfald på anden persons bolig, have eller gårdsplads.

»Med bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende omstændigheder fængsel indtil 2 år straffes den, der overtræder § 22«

1.2 Definition af »skydebane«
Definition af skydebane
Sjældent benyttede skydepladser skal ikke miljøgodkendes
For at lette administrationen og sætte denne i rimelig relation til skydeaktivitetens forskningsmæssige betydning fastsættes, at aktiviteter på sjældent benyttede skydepladser , der
* kun anvendes i op til 5 dage om året inden for tidsrummet kl. 7 – 21 på hverdage eller 9 – 16 på lørdage og,
* kun samtidigt benyttes af få personer (op til 20 personer pr. dag), og som ligger i en rimelig afstand, hvilket i dette tilfælde vil sige 300 meter fra den nærmeste bolig og dennes udendørs opholds arealer i retning mod det til skydningen benyttede areal, og
* hvor der ikke er faste baneanlæg,
ikke skal miljøgodkendes, men reguleres gennem påbud efter miljøbeskyttelsesolvens § 42.

Og så det er god stil at de varsler naboer min. 1 dag før skydningen – hvilket aldrig er blevet gjort!

Hygge med musen

hdr

Her til aften var Chili og jeg på Botan i Dronninglund, bare hende og jeg. Virkelig hyggeligt og skønt lidt kvalitetstid med ældstebarnet.

Min lille bil havde sit første servicetjek i dag hos Uggerhøj i Frederikshavn. Og det gik jo som smurt.

Weekend i godt selskab

Fredag fik vi besøg af Mads efter arbejde. Jeg fik gjort lidt rent og ellers fik vi hygget med ungerne. Lørdag tog ungerne og jeg afsted til Aalborg for at ose lidt. Om aftenen kom Bitten og ungerne og spiste med. René lavede flæskesteg med hele svineriet. Nøj, det var godt.

I dag søndag kom Ea og Felix og spiste med. Så dejligt at se dem og Fønne og Felix fik leget og klappet alle dyrerne.

Ja, jeg har overbid… Og hvad så?

Dem der kender mig ved, at jeg har overbid. Det har jeg altid haft. Jeg har haft chance for at få det rettet og jeg har ikke villet det, og er aldrig blevet drillet. Så, det har aldrig været et problem for mig. Jeg har aldrig tænkt tanken om, at jeg skulle have det rettet, før et par uger siden. Historien er her på bloggen. Måske er jeg inde i en lidt sårbar periode, hvor måske “kærlige” drillerier tog hårdt på mig. Men, jeg vil så sige, at mennesker, der har behov for at kritisere, drille eller kommentere negativt på andres udseende, IKKE er en del af mit liv. Jeg har vel lov at sige fra? Og jeg kan simpelthen ikke have det. Hold dog din mund, hvis du ikke har noget pænt at sige. #uperfektperfekt