Er faldet helt af på den med det her opdatering. Lysten til at sidde ved computeren har været minimal. Nu håber jeg det vender, når jeg er startet på nyt job. Er så taknemmelig for det nye job i Hjørring og glæder mig rigtig til at komme i gang. Har dog lidt dårlig samvittighed overfor ungerne, der skal være i pasning helt til kl. 16.30 – men, det er der vist mange andre unger, der også er – siger pædagogerne. Så den dårlige samvittighed kan jeg vist godt pakke væk igen og trøste mig med jeg har haft så gode muligheder indtil nu for at hente dem tidligt og rykke dem ud af pasning. Chili kan jeg jo ikke så nemt gøre det med mere alligevel efter hun er startet i skole. Det går rigtig godt med Chili og det at gå i skole. Hun vil virkelig gerne lære noget. SFOen går også godt for hende og hun har knyttet nye venskaber. Virkelig skønt!
Her i weekenden havde John og jeg – Kæresteweekend. Ungerne var på weekend hos AG og FP, der bød på Nordsø Museet, Mc Donalds og Loppemarked – så de råhyggede det bedste de kunne. John og jeg nød god mad, film, at sove længe, en tur i biffen, brunch og fik lavet lidt praktisk herhjemme. Sådan en weekend burde man havde mindst 1 gang om året – hvor man bare er Kærester og har “børnefri”. Nød det virkelig. Men må også indrømme at om søndagen savnede vi ungerne noget så meget. AG og FP gav eftermiddagskaffe og aftensmad søndag, da vi kom efter ungerne. Det var bare så hyggeligt og en god afslutning på en god weekend. Vi var inde og se The Heat! De den og du dør af grin! Den var hylende morsom! Er glad for vi valgte at tage ind og se den.
Tina og jeg var i forrige weekend inde og se Nattens Dæmoner! Uha, det var ikke for pattebørn. Vi hoppede op i stolene flere gange! pyha.. og jeg sover stadig med lyset tændt. he he.
De næste mange weekender er booket op med arrangementer og hyggelige ture i sommerhus med vennerne. Vi går en dejlig tid i møde, det er helt sikkert! Skal også have gjort alvor af det rideundervisning og meldt mig på et hold. Efteråret har gjort vores aftener så korte og det er svært at få en ordentlig tur ud af det på hestene herhjemme.
Jeg er forresten også begyndt at løbe?! Ja, hvem havde set det komme? Ikke mig! Mig der ikke kunne løbe 5 meter uden at puste og stønne. Jeg er oppe på at løbe 4 km på 29 min nu! Målet er at løbe 4 km på 25 min og så holde den der. Jeg løber 3 gange om ugen. Det er virkelig skønt, og jeg tror virkelig jeg har fundet MIN træning, der virker for mig og jeg gider!
I sidste uge lå jeg med influenza. Puha, en omgang. Lå nedlagt i 3 dage med opkast og diarre. Heldigvis blev resten af familien ikke smittet.
Lørdag den 14. september var vi til Oktoberfest i Hjallerup hallen sammen med alle hjælperne fra Hjallerup Marked. HOLD NU OP en sjov fest! Vi fulgtes sammen med Bitten og Jørgen og havde virkelig en af de bedste og sjoveste aftener, længe!