Inviteret ud og spise på Ulla Terkelsen London!

Jeg fik en sød sms i går, da jeg var ude med Bitten, fra hende jeg arbejder hos. Hun synes vi skulle ud og fejre at jeg havde været hos hende i et år. Blev rigtig glad og sagde straks JA. Hun inviterede mig ud og spise på Ulla Terkelsen London, hvor vi fik en lækker kyllingesalat. Det kan varmt anbefales. Stemningen og betjeningen var i top og maden smagte dejligt og priserne var ganske fair. Det var nemt at komme til og gratis parkering lige i nærheden. Regner med at Mette og jeg skal derind og spise her i den nærmeste fremtid også! Glæder mig allerede!

Genbrugstur og Fitness Kylling…

Kørte over og hentede Bitten mandag morgen og så drønede vi ellers Nordjylland rundt efter genbrugsguld. Jeg fandt en masse jeg kunne bruge til Chilis værelse. Bl.a. en lyserød skraldespand, en lyserød kontorstol, et fluenet, en hulahopring , en Pomp Deluxe-trøje til Chili, en lang cardigan til mig selv samt et par cowboybokser! Jørgen har så lovet at lave et tøjstativ til Chilis klæd-ud-kjoler op hendes værelse. Glæder mig til vi får det hjem. Det bliver SÅ smart!

Bitten og jeg spiste lækker og sund frokost på Jensens Bøfhus i Hjørring. Sådan en Fitness-kylling kan varmt anbefales og så har de den lækkeste salatbar!

Vi nåede da også vildt omkring: Sæby, Frederikshavn, Hjørring, Vrå, Brønderslev og sluttede af i Hjallerup genbrugsbutik! Skøn, skøn dag. Desværre lå John stadig syg derhjemme – så lidt trist at komme hjem til en mand, der var ved at “dø”.

Så langt – så godt…

Chilis værelse er næsten færdigt! Det er kun småting vi mangler nu. Vi mangler stadig at lave et tårn til “slottet” og ellers fjerne de sidste malerklatter fra gulvet – og så er det færdigt! Så går vi i krig med Lotus’ værelse! Lotus har fået sin seng ind og stå hos Chili, imens vi maler inde hos hende. Det synes de jo bare er smadder hyggeligt.

Chili ELSKER sit nye værelse!

En lang og skøn weekend…

Weekenden er blevet brugt sammen med vores skønne venner og arbejdskraft på projekt-Chilis-værelse. Fredag passede jeg Chili, da hun var syg, herhjemme. Hun var sød og lod sin mor så en skraber så hun kunne hænge sammen. Mette kom på visit – dejligt at se hende og senere tog Lotus og jeg over til Susanne til kaffe. Det var noget Lotus kunne bruge. Lars kom så her imens og underholdte min kære mand.
Lørdag rodede John med Chilis værelse. Han fik skåret slottet ud og det er nu blevet malet her til aften. Det skrider da fremad. Lørdag aften fik vi besøg af vores søde venner fra Allerup. Dejlig aften med masser af gode grin og hygge.

I dag søndag var ungerne og jeg til fødselsdagsbrunch hos Jørgen. Jørgen fyldte år nemlig. Desværre var John blevet syg, så han blev hjemme. Det var en hyggelig dag i Hjallerup og Jørgen lavede den mest fantastiske Cheesecake! Den smagte i hvert fald af en til! MUMS. Derefter tog ungerne og jeg en tor over til Birthe og Svend Aage med æg og vi blev budt indenfor til kaffe. Skøn, skøn dag. Svend Aage var så sød at lave et bræt og fandt noget reb til Chilis gynge på værelset. Jeg har så her til aften været ved at slibe det rent og flot. Det er nu malet og ligger til tørre. Glæder mig til at få reb i og få den op og hænge med blomsterranker…