Fredag aften kom Bitten, Jørgen, Nanna og Anton efter aftensmaden. Jeg havde købt ind til ostebord og knappet et par flasker vin op. Det var hygge!
Lørdag morgen tog vi til Malthes 1-års fødselsdag og nød et par hyggelige timer sammen med hans familie. Chili og Lotus fik gaver af Malthes bedstemor også. De fik to fine blomster til deres værelser. Dem er de virkelig glade for.
Jeg skulle så hjælpe en nabo med en tjeneste og kørte til Brønderslev sammen med Chili. Vi fik også handlet lidt ind til middagen om aftenen, hvor Tina og Jacob ville komme med deres to lækre unger. Traditionen tro fik jeg lavet lidt sjov med maden og denne gang blev der lavet grøntsags-prinsesser til stor begejstring for ungerne. Det blev en virkelig hyggelig aften. Det var første gang parret var hjemme hos os. Tina har dog været her med børnene og jeg har været oppe hos hende. Men det var første gang vi mødte hendes kæreste. Håber ikke vi fik dem skræmt alt for meget væk. Finn gjorde ellers et ihærdigt forsøg med lidt prutten under bordet hele aftenen. hi hi.
I dag søndag fik vi Susanne, Lars og deres Fine-pigen på besøg til frokost. Så hyggeligt og en god måde at ses på – når hverdagene er for travle og aftenerne i weekenderne er booket op.
Nu sidder jeg på job. Havde ellers mit hyr med at komme herud. Der var som sæbe at køre på vejene. Bilen valgte også at fortsætte i et kryds – trods jeg kørte lige så forsigtig. Jeg satte farten yderligere ned og måtte ringe til min kollega, der var i dagvagten og sige jeg nok blev lidt forsinket. Det gjorde jeg så ikke. Var her 1 minut i 19. Så det var jo godt timet alligevel.
Lotus har været dygtig her i weekenden. Hun har kun haft et uheld hele weekenden og det var da vi var til Malthes fødselsdag. Tror simpelthen hun glemte at hun skulle tisse, fordi hun var midt i en god leg. SÅ vi er virkelig stolte af Tussen. Så flot, så flot!!