Altså de høns vi har – de giver os så mange æg, at vi slet ikke kan følge med. Det ender med vi må gøre alvor af den bod ude ved vejen og sælge æggene. Jeg tog en bøtte og fyldte den op og afleverede den til Birthe og Svend Aage på vej hjem fra Børnehaven. De kan lige så godt få glæde af vores æg, når vi ikke selv kan nå at spise dem.
Lotus har været blee-fri hele weekenden. Har kun haft sin natble på om natten og den har faktisk været tør de sidste to nætter da hun stod op. Så flot!
Jeg tror måske jeg har fået lokket Tina til at ville ride fast på Henning. Det gør mig rigtig glad for jeg tror de to bare vil passe rigtig godt sammen. Tina er allerede på udkig efter en saddel til Henning som hun kan bruge. Nu må det gode vejr godt komme, så vi rigtig kan komme ud og ride ture. Vi må også have Fru Warming med On tour – ja, vi må så. he he. Karina har lovet at være prøveklud og hoppe på ryggen af Henning og se hvordan han reagere, når man forlanger noget af ham. Virkelig sødt af hende, at hun gider – men så slår vi to fluer med et smæk – Så kommer hun og kæresten herop og får lidt god mad og drikke og så prøver hun lige “vilddyret” af. Vil i hvert fald ikke sætte Tina op, før jeg er sikker på Henning og at han ikke kan finde på nogle unoder. Men jeg har en god fornemmelse i maven – det skal nok blive godt med det ridning der.
Jeg sidder nu på min anden nattevagt i træk. Den trækker lidt tænder ud, men jeg kan glæde mig over at når jeg har fri i morgen tidlig, så skal jeg først på arbejde søndag nat igen. Ja da!
Onsdag og torsdag skal jeg op og undervise i Photoshop og InDesign i Hjørring hos et firma, hvor min veninde arbejder. Det skal nok blive spændende og jeg er spændt på om jeg har evner til at lære fra mig. Ungerne tager med til Hjørring, men bliver sat af hos AG og FP de to dage – det bliver et kæmpe hit!
Jeg lavede ellers en bommert her i morges da jeg havde fri fra nattevagt. Jeg var nået igennem tunellen og opdagede så at min mobil var væk! ORK SØRME… Hvad skulle jeg lige gøre…? Jeg har ikke noget ur derhjemme og jeg skulle stå standby angående hvornår jeg skulle møde ind på næste nattevagt her til aften – så de skulle jo have fat i mig… bom bom bom… Nå, turen gik så tilbage til Svenstrup – men jeg havnede jo lige i mylder-traffikken igennem tunnellen. RØVTUR! En time senere lå jeg hjemme i min seng og var nu så vågen at jeg døjede med at falde rigtigt i søvn. Ihh… Nå, men lidt søvn fik jeg da og jeg skulle først møde ind i Svenstrup kl. 22. Ikke så tosset endda!
Og så blev jeg lige så glad da jeg så en besked til mig på Facebook. En kammerat har lavet dette fine armbånd til mig! Glæder mig til at få det hjem og prøve det på.