Min fødselsdag blev fejret i Fårup Sommerland…

Valgte at overraske ungerne med en tur i Fårup Sommerland på min fødselsdag og de blev i hvert fald overraskede og glade. Skøn dag og der var ikke ret mange mennesker deroppe. Solen skinnede (Ja, selvfølgelig – det var jo min ‘føsdag’) hæ hæ. Chili var helt vild og ville prøve alt, hvad hun overhovedet kunne komme op i. Hun var desværre lidt begrænset af sin højde. Hun overraskede os meget og jeg tror også hun “voksede 10 cm” på den tur. Det var med hænderne over hovedet i Mineekspressen og store grin og hvin ned ad Træstammerne! Vilde unge! Lotus var knapt så sej, men nød børnetivoliet deroppe. Hittet var som vi forventede, Skattejagten (Junglestien) – det var noget de kunne bruge og selvom vi bruge over en time på turen, så var det nu sjovt for store og små.

Birthe kom med blomster, chokolade og rødvin inden vi tog af sted, fra hende og Svend Aage. TUSIND TAK I SKØNNE MENNESKER! Og da vi kom hjem havde Mette været der med flødeboller og blomster. Knuselsker den pige! På vej hjem fra Fårup tog vi et smut forbi Rakkeby. Havde hørt en fugl synge om de havde en bette pak’ liggende og sørme jo, det havde de og hvad giver man kvinden, der siger hun har alt? En Kantskærer, selvfølgelig! Og jeg fik også en havehyndeboks. Er så glad, så glad og har allerede begge i brug derhjemme. Det funker bare!

Mette, Annika og hendes kusine og jeg tog så på markedet om aftenen. Vi ville ind og høre Infernal og Kato! HOLD NU OP, så mange mennesker, der var derinde. Det var jo helt vildt! Det var så ikke meningen det skulle blive til en hel masse, men det endte da med vi fik drukket os tæt i hegnet og kunne pludselig ikke komme hjem. Min mobil var løbet tør for strøm. Ja, ikke nogen overraskelse! MEN, ingen panik – vi fandt hurtigt nogle Klokkerholm-Folk, der var så søde at tage os med hjem og faktisk køre os lige til vores dør. Af hjertet, TAK! Det var en virkelig skøn aften og ikke mindst sjov. Mettes søster og hendes kæreste var der også, samt en del andre kendte ansigter.

Michala gav kaffe og en hyggelig sludder for en sladder fredag eftermiddag, hvor jeg også var så “begavet” at få en sød bluse af hende – Så sødt af hende! Og jeg fik også to sække med brugt tøj med hjem, som jeg kan vælge og vrage i. Amen jeg siger jer – min dag var fuldendt der! Svigermor og svigerfar gav også mig en penge til at købe noget til mig
selv i fødselsdagsgave, det var rigtig sødt af dem + John gav mig et
gavekort til Maskinforretningen. Skønne, skønne gaver!

Fredag aften kom Tina med Silje og Freja og spiste med. Mille (Deres lille søde hund, var også med). Jakob kom så og hentede Freja – den mindste og Mille med hjem, så vi andre kunne tøsehygge og tage en tur i Tivoli på markedet og få en is efterfølgende. John skulle jo ind og stå Barvagt med Jørgen og han spiste så derinde med Bitten og Jørgen samt deres venner. Vi var også lige inde og hilse på de arbejdende mænd – det var nu hyggeligt nok.

Lørdag stod den på lidt kratten i haven samt snobrødshygge. Jeg havde lovet ungerne at vi skulle lave snobrød fredag aften, men vi nåede det ikke, desværre. Så det måtte blive lørdag og det blev det heller ikke værre af. Jeg fandt en rigtig god opskrift, hvor dejen blev rigtig dejlig og
luftig. Næste gang vil jeg dog lige give den en tand mere salt, efter
min smag – men gode var de!

Snobrødsdej – 8 stk:
10 gram gær
1/4 liter koldt vand
1 spsk sukker
1 spsk salt

Passende mængde hvedemel

Senere stod den på Lasses fødselsdag i Syvsten. Han holdte Italiensk aften med hvad der tilhører. Lækkert, lækkert! Og gennemført! Pasta med kødsovs med friskrevet ost, Italiensk rødvin og ikke mindst Italiensk is! Gitte var SOLGT! Mums! MEN, nu er ferien altså SLUT herfra. Ikke flere unødvendige kalorier det næste stykke tid. Nu skal vi på rette kurs igen!

Bryllupsrejse på Mallorca!

Så er vi landet i Danmark igen – efter en fantastisk god ferie på Mallorca med ungerne! Tak til Birthe og Svend Aage for pasning af dyr på gården og tak til AG og FP og at give Finn og Harley All Inclusive hos dem også. Det kan i hvert fald ses på Harley at han har været på sommerferie og fået mange leverpostejshapsere!

Desværre klarede Hr. Jytte sig ikke. Han døde dagen efter, vi var taget af sted. Ærgeligt, men sådan er livet jo – uretfærdigt til tider. Tror vi vil have en ny mor-ged og så forsøge os med hende i stedet. Det virker ikke som om hun er særlig god til at passe sine kid. Nå, men… vi har jo været på Mallorca OG sikke en dejlig tur! Vejret var ikke det bedste, men vi fik da lidt farve og ellers nød vi bare vores hotel og deres All Inclusive. Vi tog begge to 4 kilo på, på ferien! Ellers “flot” klaret – så nu er det op på hesten igen og smide de ekstra kilo.

Turen til Mallorca gik over alt forventning. Ungerne tog det virkelig så flot og der var ingen pyl eller stress over noget som helst. Inden vi havde fået sat os i sæderne på Thomas Cook-flyet, var der nærmest serveret mad til ungerne – hvilket gjorde de ikke var så utålmodige. Lotus blev træt efter maden og sov faktisk resten af vejen i flyet. Vi var også placeret tæt på toiletterne i flyet, og på skift skulle ungerne jo selvfølgelig derud. he he. Men så gik turen da også med det. Det hele kørte bare efter planen hele vejen igennem. Vi fløj ved 16-tiden og var på hotellet (Viva Sunrise) lidt over kl. 21, efter lidt køren i bus til Hotellet. Det gik så fint.

Hotellet havde sørget for sen aftensmad til os efter kl. 22, når vi havde tjekket ind og fået smidt vores ting på vores værelse. Det var god service. Vi havde godt nok fået aftensmad på flyveren, men var alligevel lidt sulten, da vi ankom til hotellet.

Der blev da til et par dage i poolen, selvom den ikke var opvarmet – men når man først var kommet under, så var det ikke så slemt derefter.

Rundt omkring vores hotel lå der rigtig mange kanaler, hvor der svømmede store og flotte fisk rundt i. Det brugte vi meget tid på, når vi var på tur.

Vi benyttede os meget af de klapvogne man kunne leje for et mindre beløb på hotellet, hvilket gjorde vi sagtens kunne gå det meste af dagen i byen. Jeg synes at Alcudia er en god by at gå rundt i og man føler sig bestemt ikke forfulgt af sælgere eller lignende. Faktisk er det lidt som at gå ud i en butik i Danmark og shoppe – Jo, de er venlige og vil da også gerne sælge – men kun hvis du selv opsøger dem. Mange var rigtig søde og meget snakkesalige. I mange af butikkerne gav de gratis slikkepinde og armbånd til vores charmerende unger, der hurtigt lærte at fedte sig ind med at sige “Ola” til sælgerne og sende dem kysmund.

Der er virkelig den mest fantastiske strand i Alcudia. Vi tilbragte en hel dag på stranden, hvor der blev badet, bygget strandslotte og vi fik gravet hinanden ned i sandet – lige som en strandtur skal være!

Chili og Lotus elskede at ose butikker og vi var faktisk på rundtur hver eneste dag for lige at komme ud og strække lidt ben og ungerne fik næsten altid en bette ting på turen, hvilket jo også træk i dem.

All Inclusive – det var lige Lotus! Alle de is hun kunne spise!! “ÅH Manner”, som hun siger!
Hver aften var der Mini-Disko for de mindste på hotellet. Underholdningen var virkelig fin for de små. Fra 21-22 var der så voksen underholdning, hvor ungerne gerne måtte sidde oppe foran og kigge på, så vi voksne kunne sidde og nyde aftenen lidt på afstand.

Selvom vi havde All Inclusive på hotellet, måtte vi bare ind og spise på Kentucky Fried Chicken. Det var ET MOST! Der ligger kun en KFC i Danmark, og det er på Sjælland og de laver bare sådan godt fastfood – bedre end Mc D og Burger King, hvis i spørger os!

Og en masse af dem her, blev det også til… Til ære for Birgitte – Strawberry Daiquiri! ÅRK, de er gode!

Og ikke mindst kander af deres lokale drink – Sangria.

Begge piger fik lavet små fletninger dernede og de blev så fine, så fine. Det kostede så lidt at få lavet – men det var det hele værd og de har faktisk holdt over de 14 dage, som hun lovede (hende der lavede dem på hotellet).

Da poolen og vandet ved stranden var lidt for køligt benyttede vi os meget af et varmt karbad. NØJ, det var skønt. Ungerne var nemme at få op hver morgen – jeg tændte bare for vandet i badekaret og så kom de løbende og ville i karbad. Tilsidst blev de lidt for magelige (lige som deres forældre) og ville have coladrinks og slik med i badet – Skal ske unger!

Så gik turen hjemover. Kl. 8 tirsdag morgen kom der to guider i en bus og samlede os op og vi kørte mod lufthavnen og blev guidet ind i lufthavnen og fandt hurtigt vores terminal.

Og det er rigtigt, det de siger – Spies – Ferier du ikke vil hjem fra! Havde virkelig lyst til at gemme mig og blive dernede. Ej det var nu også dejligt nok at komme hjem og det kunne faktisk heller ikke gå hurtigt nok i flyveren og i bilen hjem. Trængte sådan til at se alle dyrene igen.

Vi vil gerne anbefale vores hotel, Viva Sunrise, til andre, der skal på ferie på Mallorca. Virkelig et fint børnehotel og deres All Inclusive er virkelig god! Maden er i top og deres buffet er meget afvekslende hver aften + servicen er helt i top! Alucudia er virkelig også bare drømmestedet at rejse hen, når man har små børn. Det hele er så trygt og rart! Og at rejse i maj kan også godt anbefales. Vi var ikke ved at koge i varmen og vi havde det heller ikke koldt. Vi havde det lige tilpas. Måske poolen gerne måtte have været lidt varmere – men det er virkelig også det eneste jeg kan sætte en finger på. Man kan jo ikke få det hele, vel?

Champagne til morgenmaden, hver morgen! Thats life!

Vi havde i hvert fald en dejlig bryllupsrejse og havde to meget tilfredse børn med. Lotus og Chili havde det godt – så havde vi det også godt! Og omvendt!

Dette indlæg er ikke sponsoreret, men er oprettet i forbindelse med
en konkurrence, som Spies afholder i øjeblikket, hvor de søger Danmarks
bedste ferieblogger. Har du også lyst til at deltage, kan du læse meget
mere om det lige her, og ellers kan du klikke ind og stemme på mig på Deres facebookside.

Liv og glade dage på Nørvang!

Vi har i Pinsen taget imod, intet mindre, end 4 dyrebørn! 3 kattekillinger som Mor-Karina har født – 3 drenge var det. Liselotte fødte tvillinger – men desværre var den ene dødfødt. Den har vi begravet her i dag. Chili var meget dygtig til at hjælpe og plukkede blomster til at lægge på graven. AG fandt en fin sten og Chili fik tegnet kors og navnet, Leo, på stenen. En tegning blev det også til, som den fik med i graven. En smuk lille begravelse…

Det meste af dagen har vi været ude ved den lille ny og den fik hurtigt navnet – Jytte…

Jeg fejlbedømte dog kønnet og troede vitterligt det var en Jytte – men det viste sig så senere at være en Hr. Jytte. Ups. Men den er nu sød alligevel. Jytte blev så til Hr. Jytte i stedet for…AG og FP og Birthe og Svend Aage kom til frokost i dag. Min far havde lavet Svend Aages traktor, der var punkteret og han har nu fået sat nyt dæk og ny slange på traktoren.

Tillykke til hr. og fru Donskov Jungersen…

I lørdags var vi til bryllup hos vores vennepar – Birgitte og Peter. De tog rigtig nok fusen på os alle sammen i kirken. De VAR jo gift i forvejen – SNYDEPELSE! Det har de så været siden 2010! Så det var “kun” en kirkelig velsignelse, som vi var til i lørdags. Men sikke da en dejlig dag! Vi nød hvert øjeblik og er meget glade for vi måtte være med til at fejre deres dag. Igen et stort tillykke til min veninde igennem snart 30 år og min kammerat igennem i hvert fald 15 år! TILLYKKE til jer begge!

vil lige blære mig lidt af min sangskjuler som jeg har siddet og lavet. Inden i var der en sang fra HC, Pernille, John og jeg…

Hyggelig fredag…

Havde to glade unger, der glædede sig til hver deres legeaftaler. Chili skulle have Morten med hjem og Lotus skulle med hjem til Merle – Bytte-bytte-købmand. Chili og Morten legede længe i haven og kom så ind og så Disney med deres store slikposer. Birthe og Svend Aage kom og hentede Anton, som vi havde passet her i ugen mens de var ude og rejse. Det var dejligt at se dem igen og Anton havde vist også savnet dem meget.