Spændende dag…

Det er lidt spændende i dag. Lotus skal prøve at være nede hos Jonna til kl. 14:30. Jeg har mobilen på mig, hvis hun skulle blive for ked af det. Det bliver en underlig dag – tænk sig at skulle undvære hende så længe!

Jeg er begyndt at kigge efter ny mobil. MEN, jeg bliver altså lidt nærig. Jeg vil gerne have en iphone.. Men vil dælme ikke give 600 kr. om måneden for at have sådan en. De fede telefoner/smartphones koster bare kassen med abonnement og hele pivtøjet! Jeg nægter det altså. Og så igen… jeg har heller ikke lyst til at have en telefon, der intet kan. Må i tænkeboks – ja, jeg må…

Det var en lidt bedre nat i nat. Jeg valgte at tage Lotus med ind i dobbeltsengen og fik puttet John på sofaen. Han var også en smule vag igår og faldte hurtigt i søvn. Men som sagt, så gik det meget bedre i nat. Lotus vågnede godt nok flere gange – men jeg vågnede knapt nok af det og fik ikke afbrudt min søvn så meget. Kan være det bliver samme løsning i nat. Hun vågner fordi hun hoster så forfærdeligt meget og det gør ondt på hende.

I aften står den på ZUMBA! Glæder mig!

God oplevelse…

I dag gik det bare super godt for Lotus i dagpleje. Hun var rigtig glad og tilfreds og i morgen prøver vi at give hende en lang, normal dag dernede. Er så spændt! Og er selvfølgelig på mobilen, hvis det nu ikke skulle gå som planlagt. Er så glad for hun trives dernede. Kom ned og fandt hende legende med Melina inde på værelset sammen med Jonna. Dejligt syn. De hyggede bare sådan.

Jeg nåede en masse mens ungerne var ude af huset. Fik handlet, gjort rent og ordnet hestene. Var også lige en ekstra sød mor og købte en lille smølf til Chili, som hun skal have når hun kommer hjem fra Børnehaven i dag. Tror hun bliver rigtig glad. Det er altså sjovt, at smølferne er blevet et hit igen. Chili er i hvert fald helt tosset med dem.

Lotus er lige oppe og sove sin middagslur. Når hun vågner tager vi ind og henter storesøster. Tror jeg vil have hestene ind her mens Lotus sover. Det regner og pyller-mor her synes det er så synd for dem, at de går ude og bliver våde.. thi hi..

Nå ja.. og så har jeg fået ødelagt endnu en mobil?! Ja tro det eller lad være – men nu er min sony ericcson også gået til. Den vil i hvert fald ikke tænde mere! Så nu har jeg været i skuffen og fundet en æld-gammel mobil – Åh, hvor jeg glæder mig til jeg kan få en ny mobil! Har 1 månede endnu med Call me… Tæller dagene! Skal bare ud af det abonnement…

Madplan…

Mandag: Ungernes favorit: Pølseret med nudler

Tirsdag: Tærte med frisk salat

Onsdag: Wok med kylling, grøntsager, nudler og karry

Torsdag: Boller i karry

Fredag: Oksesteg med bagekartofler, hvidløgssmør, pommes, ærter og bearnaisesovs

Lørdag: Fadkorteletter med ris

Søndag: Pasta og kødsovs med cocktailpølser, champignon og ost

Hverdag igen…

Så blev det mandag. En grå og trist mandag. Ungerne er kommet afsted i dagpleje og børnehave og jeg sidder og nyder roen herhjemme med en kop kaffe. Natten var hård i nat. Lotus vågnede hvert 10. min og var ked af det. Tror muligvis det er tænder, der er på vej. Vi skiftede til at gå ind til hende efter jeg havde været oppe en masse gange. Er dog glad for vi valgte at gå meget tidligt i seng i går aftes – det har da givet en smule mere søvn. Jeg har aftalt med Jonna, at jeg henter Lotus kl. 11 ligesom i sidste uge. Det handler jo om hun får nogle gode oplevelser dernede. Så det passer med hun kommer ned og leger lidt – får sin formiddagslur og lidt at spise og så henter jeg hende. Det er lige hvad hun kan magte af indtryk lige pt. Ok løsning for os alle sammen.

Dagen i dag skal gå, som de fleste andre mandage, med at lave madplan og handle ind til denne. Oprydning er en fast del af hverdagen – så det skal også klares + dyrerne. Ellers vil jeg til at se på et logo, jeg har fået til opgave at lave. Spændende – og har så mange gode ideer i hovedet til logoet! Det skal nok blive godt.

Håber I alle får en rigtig dejlig dag!

Vrå Skole – 100 års jubilæum…

Kl. 14 hentede jeg Bitten i Hjallerup og vi begav os mod Vrå Skole. Vi fik kigget skolen igennem to gange. Vi mødte nemlig Iben og tog også lige en tur rundt sammen med hende. Det var sjovt at se skolen igen – selvom der var blevet lavet rigtig meget om.

Iben inviterede os med over til hendes far og mors hus i Vrå. Bitten og jeg havde begge taget noget Verdi med. Cecilie og Heidi kom også et smut forbi og vi fik snakket og hygget inden vi kørte ned i hallen. Det var godt nok skønt, jeg havde valgt at tage bilen med i det blæsevejr.

Festen startede kl. 18:30. Og sikke en fest! Og hvor var det sjovt, at møde de gamle hoveder fra skoletiden. Rigtig skægt. Jeg faldte i snak med en masse fra Rakkeby og fik vist også forhandlet mig til 3 høns og en kok, noget jord og en gris. He he.. Ja, man skal ikke sende mig i byen på landet. he he…

Det var en god aften med god mad og godt selskab! Er så glad for jeg valgte at tage med til festen. Bittens mand, Jørgen, holdte trofast og ventede på os da festen sluttede 01:30. Han var så sød at køre mig hjem. Vi har så været oppe og hente Puntoen er til middag. Den stod lige så pænt på parkeringspladsen og ventede. Heldigt nok smiley