En normal nat…

smileyMed frygt for endnu en vågen nat, gik vi i seng lidt over kl. 20.00 i går aftes. Ungerne har jo været syge (eller hostet når de kommer ned og ligge) og har holdt os vågne (eller mig vågen). John har sovet på sofaen for at være så nogenlunde udhvilet til job. I nat ville vi se om vi ikke kunne få nogle timer inden det hele brød løs. Og hvad skete der så? INGENTING? Vi har sovet så godt i nat. Eller ungerne og jeg har – John vågnede ved 4-tiden og hostede som besat og gik nedenunder for ikke at vække os andre. Jeg har så intet hørt. Har sovet så fantastisk godt i nat! Har været tiltrængt efter over en uge uden søvn. Utroligt hvad man kan holde til og hvor godt kaffe virker. hi hi.

Jeg er i gang med at pakke tasken og gøre klar til at hente ungerne igen. Vi skal jo op og se Mosters lejlighed i Vrå. Skal mødes med moster og morfar deroppe kl. 13. Chili og Lotus har lavet en lille overraskelse til Moster – det kan i lige se billeder af senere. Skulle jo nødigt ødelægge overraskelsen. Jeg skal også lige vej af thansen og skælde dem ud. Tror I ikke de gav mig de forkerte pærer med hjem til mondeoen? JAMEN altså – hvor svært kan det være? Jeg havde endda taget den gamle pære med, så der ikke skulle blive nogen tvivl! Og så har jeg alligevel fået de forkerte med hjem. Grrr. Godt der er en thansen i Brønderslev på vej til Vrå!

Karin og Bjarne kigger også forbi her senere i eftermiddag. Det bliver rigtig hyggeligt. Ellers har vi ikke de store planer for weekenden. Jo, skal lige have fixet hestehegnet så det er 200% sikker. Jeg går i evig frygt for de smutter ud – så nu skal det sikres i hoved og r…! he he.

Solveig og Liselotte vokser og vokser. Det er utroligt så hurtigt det går! Jeg døjer med at løfte dem nu. De kan i hvert fald ikke rigtig sidde på mit skød mere. Men, det er vist heller ikke helt meningen at de skal.smiley De er blevet så frække og hvis de får muligheden for det – så springer de op på ryggen af en og laver de vildeste hop.

Aftenen står på bland-selv-slik, rødvinshygge og film – I bedste Familien-Berg-stil!

Håber I alle får en dejlig weekend! smiley

Hyggelig dag med Chili, smølfer og bekymringer…

Sikke som vi har hygget os to tøser i dag. Vi tog først i T-hansen og fik købt det jeg manglede til Mondeoen. Antennen var knækket helt – helt nede i beslaget så måtte købe en hel, istedet for kun en “pisk”. Øv! Men heldigvis var det ikke så dyrt, som jeg frygtede. Jeg købte noget voks med farve i og en “læbestift” til de dybe ridser. Og Juhuuuu, det virker overraskende godt! Jeg er yderst tilfreds! God og billig løsning, når man ikke lige har råd til at male hele bilen om! Nu har jeg bare lige forsøgt mig over et lille område – men glæder mig til regnen holder op – så skal bilen få hele turen! Ih, så fin den bliver! Antenne bliver først sat på i weekenden – det er et lidt mere omfattende projekt – åbentbart!

Chili fik vekslet alle sine mønter i banken og vi begav os imod legetøjsbutikken. Hun valgte at få 3 smølfer (som hun er begyndt at samle på) og en strikket kjole (næsten mangen til én jeg også selv har). Synes det var nogle gode ting hun valgte. Vi sluttede turen af på Mc Donalds. Chili var i rigtig godt humør – og jeg tror hun virkelig nød det bare var hende og jeg. Alene! Super at Lotus er i dagpleje og vi kan tage sådan en mor-datter-tur en gang imellem.

Jeg er noget bekymret for Jens. Det ser ikke for godt ud med den hov. Jeg har fået en masse råd fra dyrlægen, hentet ting og sager som hoven skal smørres i, et utal af gange hver dag. Hoven skal vaskes og jeg ved ikke hvad. Men jeg gør det virkelig gerne. Bare ikke nemt, at gøre det alene. Men det skal bare gøres – uanset for kavt det er.

Tøse-hygge-dag…

Chili og jeg har bestemt os for at udnytte at lillesøster er i dagpleje og holder derfor dagen fri sammen. Vi skal ud og bruge Chilis lommepenge. Chili er meget spændt på, hvor meget hun har fået tjent, ved at dække bord. Sidst jeg talte dem var der omkring de 300 kr. Så det er da et pænt beløb.

Ellers skal vi lige ud i Thansen og købe lidt til Mondeoen. Den kom jo i vaskehallen i går og pludselig kom der lidt ridser og andre ting til syne, som jeg vil have rettet op på i dag. Jeg vil have noget voks med farve i, ny bagpære, ny antenne og batteri til fjernbetjeningen. Ting jeg længe har gået og brokket mig over – Så nu skal det altså være.

Jeg skal også vej af dyrlægen efter noget spray til Jens´hov. Hovsmeden opdagede at Jens trak en smule på det ene bagben. Og efter en meget grundig undersøgelse af hoven fandt han et langt/stort søm han havde fået trådt op i hoven. AV. Så synd for Jens. Smeden gav ham noget spray, som hurtigere ville få det til at gå i sig selv igen og så skal vi ellers bare be om der ikke kommer en byld ud af det. Ikke flere uheld tak. Magter det virkelig ikke. Jeg havde ikke opdaget sømmet, men havde nok set han trak lidt på benet – men var næsten sikker på han “bare” havde lavet et vred. Henning og Jens leger meget voldsomt og der har jo lige været is over det hele – så det synes jeg ikke ville være så underligt. I kan tro der bliver fejet ekstra godt i stalden nu for at undgå lignende uheld igen! Tror det stammer fra da der blev bygget gedeboks. Det ligner til forveksling de samme søm som blev brugt til det projekt. Grrr….

En snert af forår?

Er det bare mig, eller er der en snert af forår på vej? Jeg kan i hvert fald slet ikke lade være med at være ude. Der er det skønneste vejr. Stald og bokse er nu fine og hestene er lukket ud og venter nu bare på smeden kommer her kl. 15.00. Er så spændt på hvordan det kommer til at gå med ungerne i hælene og de to banditter til heste, der har stået stille lidt for længe. Får helt sved på panden!

Bilen har også lige fået den helt store rengøring. Her inden jeg henter ungerne – vil jeg lige køre vej af en bilvask. Den trænger virkelig. Der sidder så meget salt og skidt på den. Det vil helt klart pynte med en bilvask!

Dagen startede ud med jeg skulle til møde med HK kl. 9.15 i Frederikshavn. Mødet var hurtigt overstået og de roste min jobsøgning og mine ansøgniner og håbede jeg snart fik nyt job. På mandag står den på møde med min Sagsbehandler ved Jobcentret.

Jeg har stadig ikke hørt noget fra Randstad?!?… men ugen er selvfølgelig heller ikke omme endnu – og jeg ved 2. samtale finder sted omkring den 20. februar – så der er selvfølgelig lidt tid til endnu. Er bare næsten ikke til at holde ud at vente på deres opkalde – om man er købt eller solgt…

Jeg overvejer lidt om vi skal til Gymnastik med tøserne her senere i eftermiddag. Ved ikke lige hvordan det kommer til at passe ind med smeden. Hvis han bliver forsinket eller det trækker ud her – så bliver det lidt presset og det bliver næsten for trælst for os alle sammen. Nu må vi se. Jeg vil lige have noget hurtigt frokost og holde en lille velfortjent pause, inden jeg kører ind og får vasket bil og henter begge unger!

Og… så har jeg bestilt en ny HTC Wildfire hos Telenor! Jeg fik en god snak med en medarbejder inde hos Telenor, de lovede at jeg var fri fra Call Me den 9. marts! HEP HEP! Aldrig mere Call me og deres dårlige dækning og dårlige kunderådgivning! ALDRIG MERE! Er så glad og glæder mig til min lille mobil kommer hjem. Og denne gang vil jeg passe ekstra godt på den. hi hi.

Kan I have en fortsat dejlig dag!!!

Første lange dag for Lotus…

Det gik bare fint med Lotus i dag. Han var dernede fra kl. 8.00-14.30 og det var bare gået så godt. Havde kun brokket sig lidt ved middagstid, at nu skulle der altså mad på bordet. hi hi. Jeg fik lavet en masse i dag og fik lidt af et rengøringsflip. Ikke sådan med for meget fritid lige pludselig. Dyrerne er også fodret af og jeg har været ude og hente flyvske ting og sager efter stormen i går nat.

Chili er stadig lidt trykket og trist i børnehaven. Pædagogerne er heldigvis OBS på det. Vi mistænker alle, at det er pga. den store udskiftning af pædagoger dernede. Især Birthe, som Chili var rigtig glad for – er jo netop stoppet. Det er jo en stor ting i sådan en lille piges verden og de har samtidigt fået 3 forholdsvis nye pædagoger hun nu skal forholde sig til. Ikke underligt, det vil påvirke hende. Men nu er der fokus på problemet og de vil tage sig ekstra af hende det næste stykke tid.

Jeg valgte så at tabe frituregryden ud over mig selv, da jeg ville flytte den ud i udhuset. Ad, siger jeg bare. Mit tøj og mig selv var helt klistret ind i olie. Måtte i bad to gange og synes stadig jeg stinker af friture. Øv for en røvtur!

Imorgen står den på møde med HK i Frederikshavn. Skal have lavet en jobplan og om eftermiddagen kommer smeden en tur og ordner Henning og Jens. Er spændt på at se om Henning gider stå stille. Han er godt nok ved at være en værre bandit. Tror jeg skal have fat i doktor Dyr og aftale en tid til et lille snit…