Michala gav Brunch…

Menu: “Yoghurt med syltede solbær samt hjemmelavet granola med søde tørrede tranebær, blød og cremet italiensk talleggio ost, charcuteri, wrap med røget laks og urter, bacon, scrambled eggs, chorizo pølse fra slagter lampe, bagt tomat, hjemmebagt muffin med banan og mørk chokolade, frugt. Serveres med 2 slags hjemmebagt brød og smør”.

Har bare den sødeste veninde, der gav brunch i går. Vi kørte først ind til Aalborg midtby og gik rundt og kiggede genbrugsguld. Fandt desværre ikke noget vi bare måtte eje. Men det var hyggeligt, at gå og kigge sammen. Derefter tog vi på caféministeriet, hvor Michala gav Brunch. Det var bare SÅ godt! Hyggelig formiddag vi havde sammen. Desværre havde jeg sparsom tid, eftersom jeg skulle være i Hjallerup og hente Bitten til kl. 14.00. Men jeg nåede det hele og lidt til.

Fredagshygge…

Trods endnu en dag med syge unger og mor her måtte ændre planer et par gange -har vi alligevel “fundet hyggen frem” herhjemme nu. Begge unger er dog gået i seng. Chili kom i børnehaven i dag – men har ikke været helt på toppen. Lidt mut og ked af det dernede. Lotus måtte jeg hente, da jeg var på vej til Zumba – at nu kunne hun ikke mere. Hun begyndte så at tage sig til øret igen og vi måtte så igen tage til lægen. Hun havde også feber og var rigtig ked af det. Er så synd for ungerne, at de skal rammes hele tiden.

John har været inde og leje et par film vi skal hygge med i aften og rødvinen er knappet op! Hygge!

Jeg ser virkelig frem til dagen i morgen. Håber Bitten bliver frisk så hun kan komme med til Party i Vrå. Vi har sådan glædet os! I morgen formiddag skal jeg ud med min veninde Michala. Vi skal på genbrugsjagt i Aalborg! Og så skal vi ind og have Brunch bagefter. Det bliver så hyggeligt. Derefter skal jeg skynde mig hjem og have et bad og gøres klar til at hente Bitten, så vi kan komme op og se Vrå Skole til åbenthus/rundvisning. Kl. 18 starter festen i Vrå Hallen og bandet spiller op til fest! ØJ, det bliver altså godt! John passer ungerne hele dagen og tager op til hans far og mor og hygger. Har hørt de muligvis også skal et smut forbi Mc Donals – Chilis ønske. Tror også de får en rigtig dejlig dag. Og.. indrømmet.. jeg vil nyde en hel dag – børnefri.. Det må man ikke sige.. men det gør jeg alligevel. Jeg trænger til en Gitte-dag!

Skranter stadig..

Chili går stadig og skranter lidt og jeg er igen blevet forkølet? Jamen hvad er det, der sker? Ønsker mig et immunforsvar i fødselsdaggave – ja jeg gør så smiley

Jonna ringede lidt før middag, at nu var den lille frøken MEGET ked af det og ville gerne hjem. Jeg fik hende hentet og fik hende fodret af og så på hovedet i seng. Hun var træt af alle de nye indtryk. Regner med at Chili skal have fri i morgen – så hun er klar til at komme op og hygge hos Farmor og Farfar lørdag sammen med sin far mens mor her er ude og føjte smiley

Nu er der Til Middag Hos… Peter.. Så jeg vil lige lukke pcen ned og hengive mig til sofaen og en kop kamillete…

Mor alene hjemme…

Hvor er det altså underligt, at være alene hjemme. Synes hele tiden jeg kan høre Lotus græde. Det er virkelig så underligt. Men, vist meget normalt? Det gik i hvert fald rigtig godt igår med hende og håber det kommer til at gå mindst lige så godt i dag. I dag skal hun være dernede til kl. 12:30, hvor jeg alligevel kan hente Chili også. Passer meget bedre. Så er jeg fri for det transport frem og tilbage 100 gange. Droppede gymnastik igår. Chili ville ikke afsted. Tror hun var meget træt og meget forkølet. Vi blev hjemme og hyggede i stedet for.

I morgen vil jeg udnytte, at jeg har nogle ledige timer om formiddagen og hopper med Bitten og Iben til ZUMBA i Vodskov. Det bliver rigtig godt! HVIS jeg altså kan følge med. Det er jo længe siden jeg har været med i Vodskov. Men sjovt skal det nok blive.