Perfekt dag…

Værten fik sig lige en lille snak med sin Farmor…

Det var en rigtig dejlig dag og vi tør vist godt sige at Lotus bliver “kirkesanger” når hun bliver voksen. Sikke hun kunne skrige i kirken. Hun blev vist lidt bange for orgelmusikken. Efter dåben fik vi taget billeder af fadderne – Lasse og Ann samt af Lotus´Gudmor – Annika.

Der var helt perfekt vejr – måske kunne der godt have været lidt køligere.. Men det gik og vi håber og tror folk havde en rigtig hyggelig dag. Særlig tak til Lasse og Mette for hjælpen med oprydningen og hygge-reste-spisning til aften. Bitten og Jørgen kom og viste deres lille skønhed – Nanna – frem. Hun er kun en uge gammel og bare så sød. Michala strålede med sin flotte gravide mave og sin nye titel som FRU-Madsen. Hende og Kim blev gift igår! STORT tillykke til dem.

Vi fik rigtig god mad fra Bondestuen i Brønderslev, som Morfar gav støtte til. John og jeg havde søget for Revelsben og pølser i massevis. Trods det varme vejr – blev der også drukket kaffe og spist småkager. Nu sidder vi så her godt forædte. Puha…

Menuen bestod af: Revelsben, pølser, Skinke, kartoffelsalat, frikadeller, salat og flutes.

Vi har samlet lidt pletskud fra dagen. Læg især mærke til Lasse og John på to af billederne. På det første laver de ikke noget – 2 sekunder efter var de i fuld gang med opvasken smiley

Og tak til Anne Grethe og Åge for det fine kort, som vi fandt i postkassen her til aften. Hvor var det sødt af jer!!

TAK ALLE SAMMEN FOR EN RIGTIG HERLIG DAG!!

Så er vi klar…

John viser lige hvordan det skal gøres…

Vi fik lov til at få Oasen før tid i dag så vi kunne nå at dække borde osv til imorgen. Det var rart! Vi fik også sat øl og vand i køleskabet – Så nu er vi bare klar til i morgen!! Vi glæder os rigtig meget. Er sikker på det bliver en rigtig dejlig dag.

Jagten på den hvide dug…

Alle har bare udsolgt af hvide papirsduge her i området. John har været i Superbest i Klokkerholm og Hjallerup, Bøger og Papir, Kvickly Extra, Superbrugsen i Vodskov og til sidst Bilka for at finde en skide papirsdug til imorgen. Det må være alle de studenterfester, der har været holdt – siden de hvide duge er udsolgt. Vi kunne sagtens få røde, blå og sorte – men det passede sig jo ikke rigtig til en barnedåb. Især ikke når alt mit pynt er lilla.

Jeg har været ved at koge Revelsben i dag, som skal på grillen i morgen. Harley ve ikke fra min side mens kogeriet stod på smiley Kan være der faldet et par ben af til ham imorgen – men ikke før.

Tøserne er sover til middag ude i “gildesalen” – Der er dejligt køligt og de nyder det bare. Alle andre steder sveder man selvom man sidder stille. Pyha. Det er godt nok lige lidt for varmt.

Ellers har vi gang i at vaske tøj og gøre campingvognen klar. Chili har allerede pakket hele hendes værelse ned næsten – så aner ikke lige hvor vi skal have vores ting? smiley

All about Steve…

Tror nok det er den sjoveste film jeg længe har set. Aldrig har jeg grinet så meget. Sandra Bullock spiller virkelig rollen godt – og det er ikke en rolle man normalt ser hende i. Hun er virkelig pinlig og totalt kikset. Sød og sjov film, som helt klart kan anbefales.

“Marys kærlighedsliv er ærlig talt ikke noget at råbe hurra for. Hun er på date med den ene taber efter den anden. Men benene bliver slået benene væk under hende, da en ny date viser sig at være den både flotte og søde nyhedsfotograf Steve. Mary forelsker sig hovedkulds, men Steve er ikke helt så entusiastisk, og han vil egentlig hellere passe sit arbejde. Men Mary er heldigvis ikke en der giver op så let… “

Kaos i familien, barnedåb og rejseklar…

Sikke nogle dage. De har bestemt ikke været specielt sjove. Sikke meget bøvl, der kan komme ud af en enkelt dag – som skulle blive en glædens dag for John og mig. Jeg snakker om vores Polterabend. Nu vil jeg ikke gå for meget ind på dette – da vi har fået afklaret det i familien og der nu er forståelse for hvorfor vi ville have datoen at vide. Nu kan vi så gå i spænding – for vi aner ikke om der bliver nogen Polterabend nu efter dette. Så spænding er der jo stadig smiley

Vi er ved at klargøre lidt til Barnedåben på søndag – John er helt vild. Han vil have lavet spareribs og det hele. Så det får han lov at styre selv. hi hi. Kjolen er klar – Jeg skal bare liiiige have taget mig sammen/finde modet til at stryge den. Tør ikke helt, hvis der nu sker et eller andet. Gisp!

Jeg sidder ligenu og overvejer at tage til Herning. Der er Skue dernede – Mette og Camilla er dernede med deres Tinkere. Mettes hoppe er stillet op til skuets bedste hoppe. Er så stolt af Mette og hendes flotte Madison. Men, Lotus skal også lige være klar på en køretur – og det er der vist lange udsigter til – desværre.

(Lige et lille billede af Lotus og hendes elskede Lamsebamse, som hun har fået af sin morfar. Hun minder allermest om en lille kattekilling – hun hvæser og “cykler” på bamsen)

Vi skal et par dage i Jesperhus i næste uge (Harley bliver passet hjemme med babysitter – hvis nogle ubudne gæster kunne finde på at komme vej – bare en lille advarsel). Chili har sommerferie fra i dag af – og jeg tror hun glæder sig rigtig meget. Hun skal være hjemme i tre uger. Jeg glæder mig til at være sammen med hende og Lotus. Vi skal nok hygge os.

Ellers står huset og kalder på en rengøring. Man kan tydeligt se vi har 2 store børn (John og Chili) og en stor hund smiley Godt vores hus ikke er så stort – så er det hurtigt overstået.