Store plantedag..

I dag var vi til “marked” oppe hos købmanden. smiley Han havde 1000-vis af flotte blomster til haven. Vi fik købt lidt blandet som vi skal i gang med at plante ud i dag. Mit store projekt bliver at lukke hullerne til i haven som John har gravet op til bl.a. drivhus og sandkasse. Drivhuset blev jo af gode grunde ikke til noget – så nu vil jeg altså have det hul lukket. Det ser grimt ud.

Vi har fået anlagt et bed og sat nogle blomster i krukker. Så fint!

Senere skal vi over til Grethe og sætte strøm på hestehegnet så hestene kan komme derover og gå. De valgte jo igen at bryde ud for et par dage siden i deres lille luftefold. Men vi ved de bliver i hegnet ovre på engen – for der er jo græs smiley

Vi var også lige et smut forbi Maskinforretningen efter en følgrime til Brutus. Vi skal jo have dem hjem hver nat og bliver nød til at have en grime på når vi skal over vejen herude. Chili valgte en med lyserødt på – Sølle hest..

Dagens motion…

Igår gik jeg for anden gang i denne uge ind efter Chili i Dagplejen. Jeg var i god tid så jeg gik lige forbi købmanden og fik handlet det ind vi manglede – Lidt mælk, Youhurt og rugbrød. Det kunne lige være under barnevognen. Lotus snork-sov under hele turen. Vi fik hentet storesøster og hun kom på sin cykel og så gik det hjemad. Chili cyklede næsten hele de 3 km hjem – var kun oppe og sidde i små perioder på barnevognen for at hvile benene. Hun var så sej! smiley

I dag bliver det vist ikke til gåtur – da der blæser en orkan herude og jeg ved Chili ikke kan cykle hvis det blæser så voldsomt. Så vi venter til næste uge og tager i stedet bilen derind i dag.

Far skal starte på sit Loop cirkeltræning i dag. (Se her: http://www.loopfitness.dk/). Det er spændende at se om det er noget ved. Tror det er en god måde at få motion på og så virker det ikke kedeligt som så meget andet. Planen er at han skal gå der 3 gange om ugen og de 3 dage skal jeg så gå ind efter tøsen. Så får jeg jo også lidt motion. Må jo ikke rigtig dyrke motion før der er gået 2 måneder efter fødslen – så jeg starter ud i det små og med lidt ridning. Håber kiloerne begynder at rasle af – så jeg er klar til brylluppet! Har indtil videre tabt 14 kilo! Wooop Wooop!

I dag går tiden med at udfylde diverse papirer i forbindelse med vores bryllup. Vi skal jo have søgt om nyt efternavn og Chili skal have lavet en navneændring også + man skal have en prøveattest inden vi kan blive gift. Sikke mange papirer man skal igennem! pyha…

Multi-mor

Ja godt man er lidt opfindsom når Lotus bliver urolig. Tror ikke der er mange der har prøvet at få lavet en tattoo mens de ammede? En poncho hen over – og så var det ingen sag. Mor her fik lavet en lotus-blomst på underarmen…

Vi gjorde en hel dag ud af mors projekt og tog en tur i det nye Friis i Aalborg. Det var rigtig fint og havde mange spændende butikker. Eneste køb blev dog kun en Hello Kitty bamse til 39,- til Chili – og en Softice. Lotus sov under hele turen, så der var rig mulighed for at gå og kigge og prøve tøj. Selvfølgelig vågnede hun lige da vi trådte indendørs til tattoo-manden. Det kunne jo ikke være anderledes smiley

Frisk gåtur…

I dag tog Lotus og jeg barnevognen og Harley og gik ind mod Klokkerholm for at hente storesøster. Sikke et blæsevejr.. og Chili måtte opgive at cykle tilbage da vi nåede ud af byen. Lotus blev selvfølgelig sur på vej hjem – men så var det jo godt at far alligevel kom den vej hjem fra arbejde. Vi blev alle læsset i bilen og kørte hjem. Næste gang skal det lige times lidt med Lotus så hun ikke vågner midtvejs og så skal vejret være lidt bedre. smiley

Ellers har vi bare hygget da vi kom hjem med tegnefilm mens far skrællede kartofler. Vi skal nemlig have Kartoffelmos med bacon- og pølsestykker i.. Mums. Ellers skal aftenen vist gå med lidt hygge. Vi holder alle fri i morgen og gør en dag ud af det. Mor skal ud og have lavet hendes “Mors dags-gave”. Mere siger vi ikke – før i morgen smiley