Trist i dag…

I dag har jeg en rigtig øv-dag. Tænker meget på at det bliver svært for mig at blive mor igen uden min mor ved min side. Måske er det “bare” hormonerne, der spiller mig et pus – men kan også mærke at jo tættere jeg kommer på fødslen, jo mere ondt gør det indeni mig, at jeg har mistet min mor i denne graviditet.

Jeg er overbevist om, at min mor “hjalp” mig med at blive gravid. Det
kan måske lyde lidt makabert, men:
“Når én sjæl forsvinder, så vil en ny opstå”. Nu venter vi så oven i købet med
en pige – jah, så er jeg overbevist.

Jeg er bare ked af, at min mor skulle være den sjæl, der skulle
forsvinde, for at vi kunne få den lille ny. Hun får aldrig lov til at møde
sit andet barnebarn, men jeg ved, at hun ville have været stolt af
hende.

Chili savner også sin mormor rigtig meget. Hun spørger til hende hver dag. Og hver eneste gang jeg virker en smule trist spørger hun om jeg er ked af det pga mormor. Det er næsten ikke til at bære. For ja, jeg tænker på min mor hver dag – selvom jeg måske ikke viser det (eller tror nogen ligger mærke til det) og så gør det bare så ondt at min egen datter bare kan mærke det med det samme. Vil jo ikke gøre hende trist også. Vi skal nok komme videre – og er allerede kommet langt. Har bare som sagt en øv-dag i dag…

Mit sidste JM-tjek – 38+3

Mors vægt: +16 kilo
Mors blodtryk: 114/73
Mors urin: Fin
Symfyse: 35
Fosterpræs: Hovedstilling, men ikke fast
Fosterskøn: 3500 gram
Hjertelyd: Fejlfri

Og
jeg har fået ny jordemoder. Og hvor var hun bare SÅ sød. Fik simpelthen
så meget ud af dette tjek! Håber det er hende, der skal med til
fødslen. Hun har vagt fra den 30/3 – så der er jo en god chance for
det…

De
vil først se mig igen hvis jeg går over… så det bliver jo spændende..
og har allerede fået en “baby-tid” den 25. april hvor vi skal mødes os
fra jordemoder-gruppen og vise vores skønne babyer frem…

Man ved, man er i 3. trimester når…

– Man foretrækker at tage ned og handle i sutsko frem for at skulle binde sine sko
– En prut er et naturligt følge af at bukke sig ned
– Man har valget mellem at skippe jernpillerne og blive træt eller få hård mave og hæmorider
– Man vælger at se noget dødsygt i fjernsynet frem for at rejse sig efter fjernbetjeningen
– Man skal bruge begge hænder for at skubbe sig ud af bilsædet
– Man bliver forpustet selvom man ligger ned
– Man ser billeder fra før og pludselig ikke synes man trængte til at tabe et par kilo
– Man kun har 3 sæt tøj at vælge imellem
– Man finder sig selv i køkkenet midt om natten i færd med at smøre en syltetøjsmad
– Man stønner højlydt når man vender sig i sengen
– Din partner ser tilbage på dine tidligere præmenstruelle humørsvingninger som hyggelige
– Du tuder over fjernsynsreklamerne
– Du inden du tager hjemmefra planlægger hvornår du kan komme på toilettet igen
– Du altid har tabletter mod halsbrand inden for rækkevidde
– Du har glemt hvad farve din kønsbehåring er
– Du følger med i rulleteksterne for at se om der dukker et navn op du kan lide
– Dine T-shirts sidder som sports-Bh’er
– Du automatisk er holdt op med at vende siden til når du skal igennem en smal passage
– Du konstant er våd eller beskidt på maven
– Der pludselig er flere der har rørt din mave inden for et par måneder end i hele dit liv

Skræmmende at det passer…. smiley

Ikea, kødboller & omflytning


John skulle have været på kursus i dag – men det blev aflyst så han måtte pænt tage hjem igen. Vi tog derefter sammen ud for at handle ind til mad resten af ugen. Derefter tog vi et smut ud til Ikea i Aalborg. Det skulle jo lige indvies med svenske kødboller smiley og til dessert et stort stykke æblekage med cremefraise og kaffe. Guffe guf! Hvor var det blevet fint derude og hvor var det stort! Der var fyldt af mennesker overalt, men stadig god plads til at gå rundt og kigge. Vi fik købt en lille bamse til Chili, en wok og et tæppe til sofaen. Ikke det helt store – men, så kan vi jo altid køre derud igen snart. God undskyldning. Det var i hvert fald en hyggelig dag derude og vi nød bare at være os to alene for en gangs skyld. Chili var jo i dagpleje.

Da vi kom hjem fik jeg flyttet om i soveværelset og ryddet op i tøj osv. Der skal jo se ordentligt ud til bebser kommer. H*n skal jo sove inde hos os til at starte med. Vi er også ved at måle lidt op til lidt projekter i soveværelset. Vi vil gerne have lavet noget klædeskabshalløj/tøjopbevaring og måske et lille hjørne-kontor til min Mac og bærbar.

Forårsstemning, oprydning og 38+0


Hvor er der bare dejligt vejr udenfor i dag. Vi har næsten været ude hele dagen. Jeg har bl.a. fået vasket alle vinduer udvendigt, været i stalden og rydde det sidste op, der manglede. John og min far har været i gang med at hakke beton op i ridehallen og fjerne vores “skøjtebane” derude. Senere fik Chili og jeg vasket hendes cykel og fundet lidt legetøj frem nu da vejet er blevet så godt.

I dag er jeg 38 uger henne og har nu kun 14 dage til termin. Bliver spændende at se hvornår bebs har tænkt sig at komme ud.