Tur til bl.a. Thorup Strand og overnatning på tømmerflåden

Natten til søndag sov vi ude på vores nye Tømmerflåde. Jeg skal være ærlig og sige, at vi sov ikke fantastisk. Jeg kom sent i seng efter jobbet i Ørsø og solen bagede løs tidlig søndag morgen + der er bare det mere larm fra vejen af på denne side af huset. Det var ikke et hit, skal jeg hilse at sige. Ideen var god, den var bare helt forkert.

Nogle gange er de bedste ture dem, der ikke er planlagt. Sådan en havde vi forleden – en fuldstændig impulsiv udflugt, med kurs mod Thorup Strand og hvad vi ellers lige faldt over undervejs.

Vi startede turen med at svinge forbi et par genbrugsbutikker på vejen. Der var ikke rigtig det helt store at komme efter – men hey, det er jo en del af charmen ved genbrug. Man går og håber på et lille scoop, men nogle gange er det også bare hyggeligt at kigge og blive enige om, at “det dér, det er alligevel for mærkeligt til at tage med hjem” 😄

Frokosten blev nydt i Fjerritslev – god mad og god stemning, præcis som det skal være. Efterfølgende tog vi turen op på Bulbjerg og nød udsigten og den friske luft. Det er vildt, hvor rå og smuk naturen er deroppe.

Fremme i Thorup Strand fik vi os en øl og sugede vestkyststemningen til os. Der er noget særligt ved det sted – de blå fiskekuttere trukket op på stranden, vinden i håret og havduften. Et lille hvil i solen med kolde dråber i glasset, det kan altså noget. Kom til at snakke med et hyggeligt par fra Sjælland der var heroppe på ferie mens vi sad og drak vores øl.

Til sidst sluttede vi turen af ved Kalkværket ved Klim – et lidt mere skjult, men ret spændende sted.

Vi sluttede en lang dag af i Blokhus med en lille softice. Kunne dog ikke spise den op. Og er helt dårlig nu af at forsøge 😅

Alt i alt en virkelig hyggelig og spontan dag fyldt med små oplevelser, grin og god energi. Nogle gange skal der ikke mere til end en bil, lidt nysgerrighed og godt selskab.

Leave a Reply

Skriv et svar