Med jagtholdet i Aalborg

I går aftes blev jeg hentet af nogle stykker fra mit jagthold og så tog vi ud og mødtes med de andre fra holdet og vores jagtlærer. Vi skulle ud til et arrangement hos Jægeren og Lystfiskeren. Lidt ærgeligt var det dog at vi var blevet fortalt vi ikke skulle spise hjemmefra, da der ville blive sørget for lidt at spise derude. Det må man sige at der var – der var to poser chips. Ja, jeg var ikke imponeret. Selvom der var fri øl, vand og vin – så var det altså noget af en tam fornøjelse.

Jeg fik købt en laserpatron til mit tør-træning. Den var ikke særlig dyr derude, så tænkte den måtte jeg have med hjem. Mit gevær er også færdig hos bøssemageren og kommer forhåbentligt hjem i dag, fredag. Glæder mig!

Efter arrangementet var vi 5 der var kørt sammen hurtig enige om, at vi skulle på Mc Donalds – så vi slog et smut forbi den i Nørresundby. Det var nu meget hyggeligt. Kunne dog godt mærke jeg har fået minus søvn de sidste par nætter – så hang godt nok lidt i bremsen. Men var glad for jeg kom med og det var en god aften – trods alt.

Som at sende et lille barn i en slikbutik

Var en tur i Almas og Brasholt efter arbejde. Fandt dog det jeg skulle bruge i Brasholt. Ville have købt tørpatroner også med laser, men det blev jeg rådet fra. De er alt for dyre i forhold til hvad jeg får ud af at tørtræne med dem. Skal dog derop igen på torsdag med mit gevær. Skal have en anden bagkap på og skuldre korrekt og det kan de hjælpe mig med. Fik også nye træningspatroner på kun 21 går. De slog knap så hårdt på mig. Så jeg er fan 😍

Mads og Amalie kom forbi til en sodavand og lidt hygge. Dejligt at møde Amailie og vi havde en hyggelig aften.