Tur til Hjørring og impulsiv fødselsdagsfest

Vi startede dagen med test af 4/5 i dag. Mindstemanden slap denne gang. Det var hurtigt overstået og så mødtes vi med Mads og gjorde en tur ud af det. Vi var en tur i jagtbutikken og “A til spjæt”. Og spiste en hurtig og let frokost deroppe.

Vi besluttede os til at fejre René, der fylder år på tirsdag og inviterede til impulsiv fødselsdagsfest her til aften, så ungerne også kunne være med til at fejre ham. Mads kom og spiste med. René blev meget glad for alle gaverne og den impulsive kage ungerne fik lavet til ham 🥰 Han fik strømper, en flisjakke, en skjorte, 3 tshirts og en morgenkåbe.

Mindstemanden fylder 4 år i dag

I dag fylder min lille mand 4 år. Fatter slet ikke hvor tiden bliver af. Han bliver fejret efter alle kunstens regler. Så dejligt. Det er nu underligt ikke at have sin dreng hos sig, når han fylder år – heldigvis bliver det jo bedre med tiden at vænne sig til dette og ved han har den bedste dag sammen med sin far og hans søskende.

Fik i hvert fald et dejligt morgenbillede af mindstemanden i færd med at spise hans ynglings morgenmad – “Ødelagte æg” og “spjætpølser” Intet mindre. Dejligt!

Elsker denne tid, hvor foråret er begyndt at titte frem lige så stille. I går udnyttede vi det dejlige vejr og tog ud og gik tur med hundene. Turen gik ned til Ørum Hundeskov og en tur rundt i Ørum og hjem. Det er med at sætte pris på de gode stunder i en lidt underlig tid med dårlige nyheder og undersøgelser osv. Var lidt slået ud i går.


Mindstemanden fejrede sine 4 år i dag

I dag holdt vi fødselsdag for mindstemanden. Han har godt nok først rigtigt fødselsdag om nogle dage, men vi ville gerne fejre dagen sammen med familien, så vi valgte at holde hans fødselsdag i dag. Den nærmeste familie var troppet op. Bedsterne, Mads, faster og kusine. Simpelthen en dejlig og hyggelig dag og dejligt de havde taget sig tid til at komme forbi. Og vi alle var selvfølgelig testet negative forinden og nogle er allerede vaccineret og vi tog vores forholdsregler. Så “Corona-politiet” behøver ikke komme i spil her.

Spiderman kage

Mindstemanden havde bestilt en Spiderman kage – så det måtte jeg jo lige få klaret. Valgte den nemme løsning og lavede en hindbærsnitte kage og bestilte et kageprint med Spiderman. Dæleme smart. Og så fik vi lækre lune boller til.

Aftensmaden blev en stor gryde med Mørbrad og ris til. Det kan alle lide. Nu sidder vi her, godt mætte i maverne og af dejlige indtryk. Dejligt at kunne fejre mindstemanden i år.

Dragen Tandløs

Af os fik han dragen Tandløs, fra filmen “Sådan træner du din drage”. En af hans ynglingsfilm lige pt.

Og ellers fik han virkelig meget Paw Patrol, som han også ønskede sig og nogle pengegaver. Han var bare så glad for alle tingene og han har haft den bedste dag.

Glad fødselsdagsdreng