Mere fødselsdag og skaterparken

Lotus-lagkage 😋

Lørdag holdt vi endnu en fødselsdag for Lotus. Pap storebroren kom og hjalp med at fejre hende. Vi lavede lagkage og lækker aftensmad og hyggede med film om aftenen. Om eftermiddagen tog jeg ungerne med til Aalborg. Lotus ville så gerne på skaterbanen og prøve hendes nye skateboard.

Der var desværre en del andre, der havde fået samme idé. Så der vrimlede med mennesker. Så mindstemanden fik nogle ture på Cykelbanen ved siden af. Det synes han også var mega fedt.

Vi snuppede lidt Mc D. mad med på skaterbanen og fandt lidt læ og nød solen mens vi spiste vores lille frokost.

På opdagelse

I dag gik turen til kærlighedsbroen fra Nørresundby til Aalborg. Det blev bare en hurtig tur, for der var sindsygt mange mennesker. Helt klaustrofobisk. Vi skyndte os tilbage til bilen og tog hjem og gik en lang tur i stedet med hundene. Vi havde også stadig sne og solskin, i modsætning til Aalborg. Så det blev en god gåtur alligevel.

Bjørnbakkerne i baghaven ❤️

Hvorfor kære så langt, når man har så smuk en natur i baghaven?! Elsker hvor vi bor 😍

Sneen er dog på vej retur. Lidt trist. Håber der snart kommer mere sne. Vores snemand og isbjørn er også blevet noget trætte af det hele 😂

Hvad giver man manden, der har alt?

Officielt har vi kærestedag i dag, den 28. september. Vi tyvstartede dog i weekenden, hvor vi fejrede kærligheden med en tur i Zoo, god mad og hygge. Jeg vidste virkelig ikke hvad jeg skulle give min kære mand. Kunne jo sagtens give ham den traditionelle “bonderøvs-skjorte” eller noget han kunne bruge på gården. Men jeg savnede noget helt specielt. Ideen fik jeg da vi var ude i Zoo, hvor vi stod ved siden af Klatreparken og René udbrød, at det var fedt og det gad han godt prøve! Jeg gik straks i gang med at få arrangeret, lavet gavekort og fik booket tid til ham og booket en tid til de store piger, hvis de har lyst. Jeg har valgt at give ham den oplevelse, at han kan komme i Klatreparken og udfordre sig selv lidt. Jeg tør dog ikke – jeg kender mine begrænsninger. Men jeg og ungerne vil stå og heppe på ham neden under hele vejen igennem.