Så er vi i gang igen efter en dejlig uges ferie

Jeg må indrømme, at jeg var godt træt, da vi kom hjem i går. Der blev derfor ikke lavet det helt store – udover at få sat gang i tøjvasken fra ferien og ordnet lidt praktiske ting. Det er nu meget rart at få styr på kufferterne, så ferien kan pakkes væk, og hverdagen stille og roligt kan begynde igen.

Der var dog noget mere energi i John. Han gik straks i gang ude i haven og fik klippet en masse ned, så vi nu kan komme i gang med vores næste projekt – en hundegård i baghaven.

Jeg gik i shelteret allerede lidt i otte i går aftes. Jeg lagde mig bare til rette og faldt i søvn med det samme. Jeg sov helt til vækkeuret ringede her til morgen – det må være et tegn på, at kroppen virkelig havde brug for at lade op.

Jeg elsker at sove derude. Temperaturen er bare helt perfekt, og der er noget helt særligt ved at falde i søvn til lydene fra haven og vågne op til en ny dag i den friske luft.

Nu er hverdagen tilbage, men heldigvis med gode ferieminder i bagagen – og et nyt haveprojekt at se frem til.

Leave a Reply

Skriv et svar