Hjemmearbejde og hjemmeskole, igen!

Så startede vi op med 4 ugers arbejde og skole hjemme. Dog kun for ældste barnet og undertegnede. De små er i skole og børnehave som de plejer – dog er de kommet senere af sted og kommer tidligere hjem. Så lidt win-win er det da i alt det her. René har fri i dag og er stikirenddreng for os. Henter bestilte varer og henter foder til dyrene og ellers varter os op med kaffe m.m. her på hjemmekontoret. Luksus! Regner også med Chili går i gang med bageriet igen, når hun har fri fra skole. Det er virkelig hyggeligt. Det er med at få det bedste ud af tingene, nu hvor de er som de er.