Kørte over og hentede Bitten mandag morgen og så drønede vi ellers Nordjylland rundt efter genbrugsguld. Jeg fandt en masse jeg kunne bruge til Chilis værelse. Bl.a. en lyserød skraldespand, en lyserød kontorstol, et fluenet, en hulahopring , en Pomp Deluxe-trøje til Chili, en lang cardigan til mig selv samt et par cowboybokser! Jørgen har så lovet at lave et tøjstativ til Chilis klæd-ud-kjoler op hendes værelse. Glæder mig til vi får det hjem. Det bliver SÅ smart!
Bitten og jeg spiste lækker og sund frokost på Jensens Bøfhus i Hjørring. Sådan en Fitness-kylling kan varmt anbefales og så har de den lækkeste salatbar!
Vi nåede da også vildt omkring: Sæby, Frederikshavn, Hjørring, Vrå, Brønderslev og sluttede af i Hjallerup genbrugsbutik! Skøn, skøn dag. Desværre lå John stadig syg derhjemme – så lidt trist at komme hjem til en mand, der var ved at “dø”.