Denne weekend har virkelig været fyldt med hygge og gode stunder med familien. Alle ungerne var hjemme, og selv svigersønnerne var med – det bliver altså ekstra hyggeligt, når huset er fuldt af liv.

Lørdag formiddag startede med fodboldkamp i Aabybro for mindstemanden. Det var skønt at se ham spille og give den gas på banen. Der blev også til en velfortjent tur på Mc Donalds efterfølgende. Efter kampen lånte vi naboens cykel og tog på en lille tur ud i det fine vejr – bare John, Fønne og jeg.



Da vi kom hjem, joinede naboerne os, og så gik der lidt kolde drinks og hygge i den. Vi lavede mad sammen, og ungerne legede løs. Det blev sådan en dejlig, spontan eftermiddag og aften, hvor man bare kunne være til stede og nyde hinandens gode selskab.
Søndag var vi igen ude på landkig, denne gang for at se en anden ejendom. Den føltes dog ikke helt rigtig – måske beliggenheden ikke helt passede, eller også var det bare “viben”, der ikke var der. Vi tror, vores hjerte allerede er solgt til den første ejendom, vi var ude at se på.
Det går rigtig fint med min løbetræning – jeg er kommet godt i gang igen! 🏃♀️
Jeg har sat mig for at løbe 2-3 ture om ugen, og indtil videre holder jeg planen. Det føles godt at være tilbage i rutinen, og jeg er rigtig tilfreds med fremgangen.
Alt i alt en weekend, hvor familie, spontanitet og gode oplevelser har været i fokus – lige hvad vi havde brug for.